Romanen her handler om William Bellman, som vi møder første gang da han er 10 år gammel. Han og hans kammerater er ude på drengestreger og det ender med, at William skyder en ung råge med sin slangebøsse. Herefter følger vi Williams liv og den velstand og fremgang han opnår. Men det lader til, at folk dør som fluer omkring ham. Hans forældre, hans familie og venner og altid ved deres begravelser, dukker der denne sortklædte mand op.
Både denne og den tidligere roman er kategoriseret som gotiske romaner og har paranormale træk. Det er en genre, jeg kommer meget dårligt over ens med. Med andre ord er jeg en klovn til at læse spøgelseshistorier, da spændingsmomentet ofte går helt hen over hovedet på mig, fordi jeg ender med at fokusere på andre ting. Men det er selvfølgelig ikke forfatterens skyld.
Man kan ikke komme uden om, at forfatteren skriver rasende godt. Sproget er smuk og hun forstår at sætte ord og sætninger sammen, så man bare ikke kan få nok. Jeg forstår, hvor forfatteren vil hen med sin historie og jeg nyder hendes fortælling i fulde drag, men min praktiske anlagte hjerne, bliver ved med at modarbejde forfatterens arbejde og vil hele tiden finde de mere logiske forklaringer på alle dødsfaldene. Skal vi ikke bare sige det sådan, at jeg synes, at det var en smukt fortalt historie, men jeg var på intet tidspunkt solgt på det, der skulle være den uhyggelige del.
Kommentarer
Send en kommentar