Gå videre til hovedindholdet

Om bloggen

 


Velkommen til eller velkommen tilbage.

Hvis nogen sidder og får deja vu, så er det ikke så mærkeligt. Jeg startede Bachs bøger for første gang i 2013 og bloggede trofast frem til 2019, hvor jeg valgte at lukke bloggen ned. Jeg valgte faktisk at slette den helt, hvilket jeg har fortrudt en del gange siden. 

Grunden til nedlukningen af bloggen var,  at jeg følte mig totalt udbrændt og samtidig manglede jeg både tiden og lysten til, at fortsætte med at anmelde online. Set i bakspejlet, havde jeg nok også fået sat nogle urimelige standarder op for mig selv, med alenlange læselister og et enormt antal anmelderbøger fra forlag, der gerne skulle læses indenfor en rimelig tid. 

Heldigvis ser situationen nu anderledes ud og jeg har fået min lyst til at læse og blogge om bøger igen. Og ikke mindst er jeg blevet bedre til at tage længere perioder fri fra læsningen, uden at få dårlig samvittighed over det. 

Jeg har som tidligere salgsassistent i boghandel og fra de 6 tidligere år som bogblogger fået samlet nok bøger sammen til at fylde et mindre bibliotek og det er primært de bøger, jeg læser og anmelder, derfor kan nogle af dem måske ikke købes længere. Nye udgivelser låner jeg på biblioteket eller i de fleste tilfælde, læser eller lytter jeg dem på Mofibo (#ikke sponsoreret).


God læselyst!

Birgitte Bach

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helen Cox - Liget i boghandlen

Kitt Hartley Yorkshire Mysteries #2 Selv om jeg ikke var særlig imponeret af den første bog i serien, synes jeg alligevel den havde et vist potentiale og jeg valgte med det samme, at gå videre til bog nummer to, da jeg allerede havde den gemt på min boghylde på Mofibo. Da lydbogen af den første bog, ikke var en særlig god oplevelse, valgte jeg denne gang at læse bogen på min mobiltelefon. Men desværre levede selve krimien, ikke op til mine forventninger og jeg har derfor valgt, at opgive bogen halvvejs igennem.  Denne anmeldelse indeholder spoilere for bogens handling! Handling: Da Charlotte/ Charley Banks, den ene af de to politikfolk, der hjalp Kitt og hendes veninder med at opklare mordene i den første bog, bliver suspenderet af den nye politiinspektør, i forbindelse med en sag om vold mod en indbrudstyv, er Kitt og veninderne ikke sene til at starte deres egen efterforskning for at hjælpe politikvinden. Mine tanker: I denne bog følger vi som læsere mere Kitts veninde Evie, end ...

Anna Grue - Mysteriet i Genbrugsen

Anne-Maj Mortensen #1 Det er den første bog i en serie af, som forfatteren selv kalder dem, "hyggekrimier". En serie der tydeligvis er inspireret af  de store klassiske engelske krimier som Sherlock Holmes og Miss Marple, men det hele er dog mere jordnært og finder sted i noget så provinsielt som Nykøbing Sjælland.  "...voksne mennesker, som ikke gider lave deres mad selv, skulle faktisk fratages retten til at kalde sig voksen. eller i hvert fald til at få børn." Efterlønneren Anne-Maj, der overøser sine kære med kærlighed i form af udsøgte måltider, får en helt klar fornemmelse af, at der er noget galt, da flere personer i den genbrugsbutik, hvor hun arbejder som frivillig, begynder at dø som fluer. Godt nok er de fleste af dem oppe i årene, men fornemmelsen af, at der er noget galt, kan ikke helt slippe hende. Stærkt opfordret af datteren Iben og barnebarnet Didi og på trods af, at politiet flere gange beder hende om at holde sig væk, går hun i gang med at efterfo...

Walter Tevis - The Queen´s gambit

Hvem kunne have forestillet sig at en bog om skak, kunne være så underholdende og spændende at læse. "It´s an entire world of just 64 squares. I feel safe in it; I can dominate it. And it´s predictable. So if I get hurt, I only have myself to blame."  Da Elizabeth kaldet Beth bliver forældreløs som 8-årig, sendes hun på børnehjem. Her bliver de små grønne beroligende piller, som hun og de andre børn bliver tildelt, samt de spil skak hun spiller med hjemmets pedel i det skjulte, nogle af de få lyspunkter hun har at se frem til. Pedellen opdager hurtig hendes åbenlyse talent for spillet, men han kan desværre ikke hjælpe hende videre, da børnehjemmet ledelse sætter sig imod.    Det er først da hun bliver adopteret som 10-årig, at hendes karriere som professionel skakspiller rigtig tager fart. Men alt er ikke fryd og gammen. Hendes tidlige erfaringer med beroligende piller og adoptivmoderens misbrug af piller og alkohol har ikke en god indflydelse på Beth.  "She had flir...