Anne-Maj Mortensen #1
"...voksne mennesker, som ikke gider lave deres mad selv, skulle faktisk fratages retten til at kalde sig voksen. eller i hvert fald til at få børn."
Efterlønneren Anne-Maj, der overøser sine kære med kærlighed i form af udsøgte måltider, får en helt klar fornemmelse af, at der er noget galt, da flere personer i den genbrugsbutik, hvor hun arbejder som frivillig, begynder at dø som fluer. Godt nok er de fleste af dem oppe i årene, men fornemmelsen af, at der er noget galt, kan ikke helt slippe hende. Stærkt opfordret af datteren Iben og barnebarnet Didi og på trods af, at politiet flere gange beder hende om at holde sig væk, går hun i gang med at efterforske dødsfaldene.
"Når hun alligevel vælger at gå med Lis ud til Rygerbænken, som den hedder blandt Genbrugsens frivillige, er det, fordi hun gerne vil øve sin diskrete forhørsteknik på denne naive kvinde, før hun går i lag med butikkens lidt mere opvakte damer."
Jeg bliver aldrig den store krimilæser, men jeg holder nu alligevel af, at læse en hyggekrimi engang imellem. En krimi, hvor folk ikke bliver tortureret og myrdet på alskens bestialske måder, men hvor det mere handler om personerne og deres indbyrdes relationer og det er noget af det som Anna Grue er så fantastisk til. Hun fanger med stor overbevisning skærmydslerne, mellem de ansatte i Genbrugsen. Magtkampen om herredømmet i bogafdelingen er humoristisk fortalt, men desværre også let genkendelige og ikke helt ualmindelig, når flere personer af hunkøn skal arbejde sammen.
Da det er første bog i serien, er der selvfølgelig en del, der skal bygges op. Vi skal som læsere lige lære hovedpersonen, bipersonerne og miljøet at kende, men jeg synes, der var for meget af det og at det tog for meget plads fra selve krimidelen. Nogle steder tog historien lidt for lange afstikkere og jeg mistede følelsen af, at det rent faktisk var en krimi, jeg var i gang med at læse.
"Hendes trang til at foretage sig noget praktisk er desværre kun rettet mod drabssagen. Problemet er bare at hun ikke kan handle. Et direkte forbud fra ordensmagten kan man ikke sidde overhørig..."
Jeg lyttede til bogen som lydbog og, der må jeg nok indrømme at oplæserens tempo, var for drevent og langsomt for mig, så jeg måtte op på 1,5x hastighed, for at jeg ikke skulle falde helt i søvn. Selv om historien måske ikke fungerede optimalt på alle parametre og selv om jeg synes den var lidt til den kedelige side, så er det en lovende start på serien. Jeg vil helt sikkert, forsøge mig i løbet af sommeren med Døden i kurbadet, som er næste bog i serien og som lige er udkommet.
Kommentarer
Send en kommentar