Christiansø 1806 - 1808
Historie er en sjov størrelse for den omfatter både store betydningsfulde begivenheder, der figurer i alle historiebøgerne og som synes at tegne hele verdensbilledet og så er der de "små" hændelser, der er gået helt i glemmebogen, men som unægtelig har haft en lige så stor indflydelse på historiens gang og som rækker langt ud over de lokale områder, hvor de er sket.
Krigen ved verdens ende fortæller om sådan en lille, men meget voldsom hændelse. For lige som med russernes bombning af Bornholm, midt mens resten af danskerne fejrede Danmarks Befrielse i 1945, så synes det også til, at englændernes sønderbombning af Christiansø i 1808, er forsvundet ud i glemslens tåger. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om det før og jeg er endda opvokset på Bornholm.
Da jeg startede på bogen, blev jeg slået lidt ud af kurs, da de første kapitler er meget stedspecifikke. Forfatteren bruger meget tid på, at fortælle om øernes topografi og hvordan de forskellige bygninger er placeret rundt omkring på øgruppen. Jeg har besøgt Ertholmene en 4-5 gange og gik lidt i panik over ikke, at kunne huske, hvordan der ser ud og hvor de forskellige ting er placeret. Det satte min læsning lidt i stå et kort øjeblik.
Men hurtig blev jeg dog grebet af den yderst veldokumenterede fortælling, der beretter om Østersøen som centrum for skibshandel på kryds og tværs af Østersøen og hvordan Ertholmene blev en vigtig del af danskernes modstand mod englænderne, der i 1807 havde bombet København og taget hele den danske flåde. Christiansø blev centrum for kaperfartøjer, der ganske enkelt udførte legalt sørøvervirksomhed mod modstandernes skibe og gjorde skibsfarten over Østersøen usikker og det var hele det scenarie og et mix af andre forhold, der tiltrak englændernes opmærksomhed.
Det er altid spændende at lære noget nyt og det må jeg sige, at jeg gjorde her. Forfatteren forstår at trække denne ellers meget lokalhistoriske begivenhed ud på den internationale scene og viser den i den store sammenhæng. Han har selv rødder, der går tilbage til Christiansø og man kan virkelig mærke, at han brænder for at videregive sin viden og fortælle om denne glemte, men ikke ubetydelige del af Englandskrigen.
Det er en fantastisk historiebog og jeg havde stor fornøjelse af at læse den, men jeg følte, at den var skrevet mere til andre historikkere end til den almene pøbel. Jeg synes sproget var lidt i den tunge ende og min læsning flød ikke helt så godt, som jeg gerne ville ønske. Men ingen tvivl om, at den helt sikkert er en læsning værd, hvis man er bare en lille smule historie interesseret.
4 ud af 5 stjerner
Kommentarer
Send en kommentar