Moira Young - Blood Red Road

 Dust Lands #1

Bogen er den første i en trilogi, der foregår i et fremtidigt dystopisk USA. Den 18-årige Saba bor med sin tvillingebror, Lugh, sin far og sin 9-årige lillesøster, Emmi, et øde sted kaldet Silverlake. En dag dukker fire sortklædte mænd op og det ender med, at Sabas far bliver skudt og hendes bror bliver bortført. Saba sætter afsted sammen med lillesøsteren, for at finde og redde deres bror. Emmi og Saba bliver taget til fange og Saba bliver solgt som cagefighter. Hun gør det så godt i buret, at hun får tilnavnet the Angel of Death, Dødens Engel.

"We´re on our own. An I feel calm. It seems crazy...but I´m calm. Because now I see what I gotta do. An what I ain´t gotta do, which is waste time thinkin that anybod´s gonna help us. That somebody´s gonna come along an rescue us. I cain´t count on nobydy but me."

Jeg var vild med den western-agtige verden historien foregår i. Jeg kunne godt lide råheden, men jeg synes det er en meget afstumpet verden. Saba er en rigtig badass, men på samme tid, så fuldstændig irriterende stædig og enerådig. Jeg ved ikke, hvor mange gange hun insisterer på, at klare det hele alene, selvom det er tydeligt, at hun ikke kan og har brug for hjælp. Det var frustrerende, men også forfriskende med en anderledes og nærmest tvær heltinde. 

"They call me the Angel of Death. That´s because I ain´t never lost a fight."

Men selv om jeg generelt synes, at det er en god fortælling, så var der noget ved bogen som jeg ikke helt kan sætte fingeren på, men som bare føltes  forkert. Noget af det var det tempo begivenhederne foregik i. Der bygges langsomt op til, at der skal ske noget og når det så endelig sker, så er det over i løbet af et splitseksund. Jeg synes godt, at forfatteren kunne have brugt mere krudt på højdepunkterne og mindre på de ting, der umiddelbart ikke synes at have nogen betydning for historien. Men det kan være det kommer senere i de næste bøger og forhåbentlig kommer der mere baggrundshistorie, for det var der frustrerende lidt af. 

Forfatteren har gjort meget ud af, at tænke ind i historien og bogens verden, hvordan sproget ville have ændret sig med tiden. Det var interessant, men måske mest irriterende, hele tiden at skulle afkode, hvad der skulle stå. Men efter hånden som jeg kom længere ind i bogen, gik det bedre og jeg lærte at abstrahere fra den måde sproget var skrevet på.

"Love makes you weak. Carin fer somebody that much means you cain´t think straight. Look at Pa. Who´d wanna end up like him? I ain´t never gonna love nobody. It´s better that way."

Jeg købte trilogien engang i 2014, hvor serier som Hunger Games og Maze Runner for alvor gjorde dystopiske ungdomsbøger populære og det stort set var det eneste, der blev snakket om på BookTube ( det lille boglige hjørne af YouTube). I dag er det ikke en genre, der tiltaler mig overhovedet. Jeg synes også, at jeg er blevet for gammel til ungdomsbøger og deres evindelige kærlighedstrekanter, men da jeg har bestemt mig for, at læse så meget som muligt fra mine egen hylder, så er dette da en behagelig overraskelse.

3 ud 5 stjerner