Albert Skeel og den magisk-religiøse renæssance
Renæssancen betegnes som den moderne videnskabs begyndelse med prominente mænd som Tycho Brahe, Johannes Kepler og ikke mindst Galileo Galilei i spidsen. Men hvordan kan alt den klogskab og viden så føre til, at det også var tiden, hvor man brændte hekse i hobetal. Med udgangspunkt i Ribe og hofmanden Albert Skeel, der var lensmand i byen på det tidspunkt, prøver forfatteren at sætte ord på, hvorfor det gik så galt.
Albert Skeel er en interessant mand at læse om. Han var en rigtig verdensmand. Han var på flere længerevarende dannelses rejser rundt om i Europas kulturcentre, hvor han mødte flere af tidens berømte mænd. Han var en betroet hofmand ved Christian 4. hof. hvor han deltog i både drikkegilder og felttoge sammen med Kongen. Han endte efter sit giftermål med den noget yngre Berthe Friis, som lensmand i Ribe, hvor han håndhævede Christian 4.s troldmandsforordning.
Jeg synes, det er en oplysende bog, men jeg mangler en mere tydelig kobling mellem de forskellige dele. Vi hører om Albert Skeel og hans rejser ud i verden og vi hører om nogle af de ulykkelige hekseprocesser. Men sammenhængen fremgår ikke klart for mig. Jeg synes bogen var svær at læse, da den springer meget rundt og ikke for alvor går i dybden med noget. Jeg tror, det ville hjælpe, hvis man har en større viden om renæssancen i forvejen, men det har jeg altså ikke. Så desværre er det en lidt flad fornemmelse, jeg sidder tilbage med efter at have læst bogen.
Derudover synes det for mig, som om forfatteren nedtonede og i det hele taget var meget opsat på at frikende religionens og dermed kristendommens rolle i hekseforfølgelserne, hvilket jeg ikke mener er rigtigt. Især hans afsluttende del med, at det var bodskristendommen, der i sidste ende fik stoppet hekseafbrændingerne, blev jeg ikke overbevist om på baggrund af de ting, han fremlagde.
Kommentarer
Send en kommentar