Hvis jeg skal være helt ærlig, så var det en stor fejl fra min side, at lytte denne bog som lydbog. Som regel vælger jeg, at læse mere opmærksomheds krævende bøger som denne i fysisk udgave, fordi jeg bedre kan forstå og huske årstal og citater, når jeg ser dem på skrift. Jeg har så også mulighed for at gå tilbage og genlæse, hvis der er noget, jeg ikke kan huske eller måske ikke har forstået helt. Men desværre var bogen ikke tilgængelig som e-bog på Mofibo.
I slutningen af 1990´erne læste jeg biografien Under guldregnen af Maria Hamsun, der var Knut Hamsuns anden kone. Det er nærmeste et forsvarsskrift, hvor antisemitismen og beundringen for Hitler og hans ariske overherredømme, pænt bliver fejet ind under guldtæppet. Bortforklaringen var at Hamsun var en gammel mand, ledt på afveje og misbrugt af Det tredje riges propagandamaskineri.
Det billede får Tore Rem i den grad manet i jorden i denne bog. Ved brug af en overvældende mængde af både kendt og ikke tidligere brugte kilder, fremlægger han nådesløst det ene bevis efter det andet på, at Hamsun på ingen måde var vildfaren i hans sympatier. Tværtimod er der kildemateriale, der beviser at han helt tilbage til nazismens gryende start i 1920´erne og endda så tidligt som 1. verdenskrig, udviste antisemitiske tendenser, der bunder i et dybt had til alt hvad der er engelsk. Ikke nok med det, så forblev han tro mod nazismen lang tid efter afsløringen af nazismens brutalitet og grusomhed efter Det tredje riges kollaps.
Det var ikke kun Hamsun, der beundrede Hitler og hans folk. Nazisterne var vilde med hans bøger og hans skandinavisk-ariske aner. Hans tekster talte til deres ideologi og han var et forbillede for det tyske folk. Især Goebbels var stor fan af Hamsun og brugte i stor stil hans værker i sit propaganda materiale. Efter de to mødtes i maj 1943, forærede Hamsun Goebbels sin nobelpris medalje og sit diplom, som en gunstbevisning og tak for, at Goebbels "utrætteligt, år efter år, har talt Europa og menneskehedens sag". Den ultimative sejr og gunstbevisning for Hamsun bliver mødet med Hitler i juni 1943, men ironisk nok bliver det et katastrofalt møde, der efterlader Hitler rasende og Hamsun skuffet og irriteret.
Bogen kan godt komme til at virke som en dundertale mod Hamsun. Man kan næsten ikke forstille sig at møde en mere usympatisk mand end Hamsun. Men Tore Rem forstår at holde sin sti ren og ikke gå ind i personlig fordømmelser eller private meninger. Det hele underbygges af kildemateriale, der taler sit tydelige sprog. Som historisk dokumentation er det en drøm, at læse bogen, forfatteren er klar og præcis i sin opstilling og sin udførelse.
Jeg synes altid, at det er svært, at læse bøger fra forfattere, som jeg ved har problematiske holdninger. Det er svært for ikke at sige umuligt for mig, at adskille forfatteren fra deres værker. Derfor har jeg aldrig for alvor kastet mig ud i at læse Knut Hamsun. Hans nazi sympatier overskygger alt andet. Hvilket måske er en skam, for på trods af hans problematiske ideologiske tilhørsforhold, så var han en genial og ikke mindst internationalt anerkendt forfatter, der før krigen modtog stor ros fra samtidige kolleager som Thomas Mann og Henry Miller. Men nej, jeg tror aldrig, at jeg frivillig kommer til at læse hans bøger.
Kommentarer
Send en kommentar