Af alle Jane Austens fantastiske romaner, er Emma nok den, der skiller vandene mest. Mange læsere elsker, lige som jeg, den uperfekte og uimodståelige heltinde, mens mange andre elsker, at hade hende.
Den 21-årige Emma Woodhouse er en privilegeret ung dame. Hun er rig og magtfuld og bor alene med sin hypokondriske far på ejendommen Hartfield, som hun bestyrer i sin faders sted. Hun har ingen intentioner om nogensinde at gifte sig, men kan ikke lade være med at spille Kirsten giftekniv og blande sig i andre folks affærer. Hvilket ikke falder særlig heldigt ud og kommer til at koste store hjertesmerter for alle de involverede, inklusive hende selv.
"Emma Woodhouse, handsome, clever and rich, with a comfortable home and happy dispostion, seemed to unite some of the best blessings of existence: and had lived nearly twenty-one years in the world with very little to distress or vex her."
Jeg er vild med romanen nu, men det har jeg absolut ikke altid været. Jeg kan huske første gang, jeg læse den. Der synes jeg, lige som mange andre, at Emma var ubehagelig, snobbet og ufølsom, sådan som hun legede med andre folks liv og følelser. Og det er hun også til at starte med, men hun er også åben, charmerende og fordringsløs. Det der redder det hele er netop, at hun ikke er fejlfri og at hun kan erkende sine fejl, lære af det og med tiden, gøre det bedre.
"She was vexed beyond what could have been expressed - almost beyond what she could conceal. Never had she felt so agitated, so mortified, grieved, at any circumstance in her life. She was most forcibly struck. "
Emma er den sidste roman Jane Austen fik udgivet, inden hun døde i 1817 i en alder af 42 år. Jeg er stor fan af Jane Austen og nyder, at læse hendes bøger igen og igen. Det jeg falder for i hendes bøger, er den lette humoristiske tone. Hendes personer står lyslevende for læseren og udtrykker følelser og holdninger, vi stadig kan relatere til i dag. Gennem hendes bøger, får vi et kig ind i hvordan datidens samfund hang sammen og ikke mindst, hvad det vil sige, at være kvinde på den tid.
Sammenligner man Emma med Jane Austens andre kvindelige hovedpersoner, så skiller hun sig tydeligt ud. Hvor Lizzie Bennet, Anne Elliot, Marianne og Elinor Dashwood, Cathrine Morland og Fanny Price, kæmper for at finde en rig mand, at gifte sig med, for at sikre sig en lykkelig og sikker fremtid. Så har Emma Woodhouse allerede en fremtrædende stilling i samfundet og har ingen intentioner om at gifte sig. Hendes historie går ud på, at hun skal lære at håndtere den position og magt, hun har i forhold til de folk hun omgås. Jeg tror også det er derfor, at romanen som den eneste, bærer hovedpersonens navn som titel.
"If I loved you less, I might be able to talk about it more."
Det har fornyligt været oppe og vende, at romanen Emma faktisk kan gå for at være en af de allerførste mysteriebøger man kender til, selv om det ikke lige er det første, man tænker på som læser. Men der gemmer sig faktisk en meget stor hemmelighed i historien lige under læserens næse. Et mysterium som afsløres hen mod slutningen og som har meget stor betydning for romanens slutning. En hemmelighed, som forfatteren lægger meget tydelige ledetråde ud til, men som regel går førstegangs læserens næse forbi. Jeg kan i hvert huske, at jeg blev meget overrasket første gang jeg læste romanen. Genlæser man romanen stikker hemmeligheden til gengæld så tydeligt ud, at det ikke er til at forstå, at den kunne sådan overses første gang.
Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af at genlæse Jane Austens romaner. Det er god underholdning og genialt skrevet med både vid, bid og humor. Har man lyst til at grave lidt dybere i forståelsen af forfatterinden, de enkelte romaner eller hele den tid Jane Austen levede, så er der rig mulighed for det, for der findes et væld af biografier, podcasts og fortolkninger at give sig i kast med.
Kommentarer
Send en kommentar