Leonora Christina Skov - Den der lever stille

Selv om det nu er anden gang jeg læser denne selvbiografiske roman, så påvirker den mig stadig lige voldsomt og jeg sidder tilbage med samme uforståenhed og manglende evne til at kapere, det jeg læser. Jeg har valgt at læse romanen igen, fordi jeg har planlagt at læse den efterfølgende roman, som hedder Hvis vi ikke taler om det.

"- Mor og jeg har talt om, at det burde have været din fætter Martin, der var vores barn... 

- Martin ville have passet meget bedre til os, sagde min far. Med den opdragelse, du har fået, kan vi simpelthen ikke forstå, hvordan du er kommet ud af det."

Da forfatterens mor dør af kræft, beslutter hun, at det nu er tid til at skrive en roman om det problematiske forhold til hendes mor. En roman som længe har spøgt i hendes bevidsthed. En roman om den psykisk hårde barndom hun har haft, med en manipulerende mor og en far, der ikke var bange for at dele øretæver ud og som altid valgte morens side frem for datterens. Om det at springe ud som lesbisk og blive frastødt af forældrene og om at turde følge sine drømme.

"Min mor havde levet efter ordsprog som den, der lever stille lever godt; man skal ikke udstille sit beskidte vasketøj; når man ikke vil høre må man føle; tyv tror hver mand stjæler; og vis mig dine venner og jeg skal sige dig, hvem du er."

Det er en hjertevridende og modig fortælling, som flere gange efterlod mig helt uden ord til at udtrykke mig med. Hvordan kan de forældre ikke selv se det absurde, i det de gør og det er ikke kun mig som læser, der ikke forstår. Jeg synes også bogen er gennemsyret af forfatterens eget desperate ønske om at kunne forstå. Forstå, hvorfor moren gjorde det hun gjorde og forstå hvorfor faren altid bakkede moren op.

"- Hvis I er bekymret for, at jeres barn får et sværere liv som homoseksuel, så lad ikke jeres barns svære liv starte med jer selv."

Forfatteren viser med romanen sit fulde talent for at skrive. Man fornemmer hvor omhyggeligt, hver sætning og hvert ord er valgt ud og sat sammen, så de danner de mest dybtfølte og rammende indtryk hos læseren. For det er ikke bare en offer-roman fuld af selvmedlidenhed. Det er en stærk og livsbekræftende roman, der slår fast, at det er værd at kæmpe for sig selv og at det lønner sig, at gå efter det man drømmer om. Det er en dannelsesrejse og en frigørelsesrejse vi som læsere er med på. 

Selv om romanen mest handler om forholdet mellem forfatteren og hendes forældre, så er hele hendes historie om at springe ud som lesbisk lige så vigtig. Den klarlægger hvor svært det er, at leve i et samfund, hvor heteroseksualitet er det normale og det er dem, der sætter dagsordenen. Vi bryster os jo meget af i Danmark, at være tolerante og åbne overfor homoseksuelle, men jeg synes ikke helt, det er det billede jeg får af romanen her. Der er stadig meget, der skal arbejdes med og det hele starter jo som bekendt med os selv.

5 ud af 5 stjerner