Gå videre til hovedindholdet

Olga Ravn - Celestine

Forfatteren har modtaget flere priser her hjemme i Danmark og har nu med romanen De ansatte fået international opmærksomhed, ved at være blandt de 6 finalister til den præstigefyldte internationale Man Booker Prize 2021.

"Min barndom var en meget lang, utroligt befolket ensomhed."

En ung lærerinde bliver ansat på en kostskole på et gammelt slot et sted i Jylland. Her huserer spøgelset Celestine, som er en ung pige, der for mange år siden, blev muret ind i væggen. Vores unge lærerinde er mærket af en turbulent opvækst som skilsmisse barn og begynder mere og mere at identificere sig med Celestine, for at få forløsning fra barndommens traumer.

"Genstandene er i dyb samtale med hinanden, flere vådområder, søer, der lyser, mens vi kører forbi dem. Der er et andet område, et land, hvor vi ikke kommer."

Celestine er forfatterens romandebut og det mærkes tydeligt, at hun tidligere har skrevet digte. For romanen er sprængfyldt med symbolik, sammenligninger og svulstige metaforer. Ja, hele romanen er nærmest et langt digt. Hvilket var en tand for meget for min tålmodighed. Jeg mistede interessen, når jeg hele tiden skulle dechifrere ordene og sætningernes mening. Det blev for anstrengende at læse. 

Romanen er lyttet som lydbog på Mofibo oplæst af forfatteren selv og her blev tekstens poetiske udtryk stærkt understeget af  hendes monotone og stærkt hypnotiserende stemme, der svøbte sig om mig som lytter, som en insisterende lidt klam og klistrende kåbe. Forfatteren bevæger sig på kanten af det gotiske, men romanen bliver aldrig for alvor mørk og faretruende. I stedet var den var mere end noget andet ulækker og en lille smule vulgær. Hvilket ikke lige er min kop te.

"Jeg er gået igennem dig nat, efter nat, og når du sov har jeg siddet overskrævs på dit bryst og der lod jeg mit sølvglitrende savl dryppe ned i dit ansigt." 

Det er spændende med disse nye eksperimenterende forfattere, der tester litteraturens grænser og udtryk og jeg synes, at det er stort at Olga Ravn får så meget international opmærksomhed. Jeg må så også erkende, at jeg bestemt ikke er den eksperimenterende læser og at denne roman, derfor ikke lige var noget for mig.  Måske også fordi jeg generelt ikke bryder mig om at læse socialrealisme. Jeg er mest til virkelighedsflugt ind i en god historie. Men Celestine var da helt sikkert en anderledes og interessant læseoplevelse.

2 ud af 5 stjerner


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helen Cox - Liget i boghandlen

Kitt Hartley Yorkshire Mysteries #2 Selv om jeg ikke var særlig imponeret af den første bog i serien, synes jeg alligevel den havde et vist potentiale og jeg valgte med det samme, at gå videre til bog nummer to, da jeg allerede havde den gemt på min boghylde på Mofibo. Da lydbogen af den første bog, ikke var en særlig god oplevelse, valgte jeg denne gang at læse bogen på min mobiltelefon. Men desværre levede selve krimien, ikke op til mine forventninger og jeg har derfor valgt, at opgive bogen halvvejs igennem.  Denne anmeldelse indeholder spoilere for bogens handling! Handling: Da Charlotte/ Charley Banks, den ene af de to politikfolk, der hjalp Kitt og hendes veninder med at opklare mordene i den første bog, bliver suspenderet af den nye politiinspektør, i forbindelse med en sag om vold mod en indbrudstyv, er Kitt og veninderne ikke sene til at starte deres egen efterforskning for at hjælpe politikvinden. Mine tanker: I denne bog følger vi som læsere mere Kitts veninde Evie, end ...

Anna Grue - Mysteriet i Genbrugsen

Anne-Maj Mortensen #1 Det er den første bog i en serie af, som forfatteren selv kalder dem, "hyggekrimier". En serie der tydeligvis er inspireret af  de store klassiske engelske krimier som Sherlock Holmes og Miss Marple, men det hele er dog mere jordnært og finder sted i noget så provinsielt som Nykøbing Sjælland.  "...voksne mennesker, som ikke gider lave deres mad selv, skulle faktisk fratages retten til at kalde sig voksen. eller i hvert fald til at få børn." Efterlønneren Anne-Maj, der overøser sine kære med kærlighed i form af udsøgte måltider, får en helt klar fornemmelse af, at der er noget galt, da flere personer i den genbrugsbutik, hvor hun arbejder som frivillig, begynder at dø som fluer. Godt nok er de fleste af dem oppe i årene, men fornemmelsen af, at der er noget galt, kan ikke helt slippe hende. Stærkt opfordret af datteren Iben og barnebarnet Didi og på trods af, at politiet flere gange beder hende om at holde sig væk, går hun i gang med at efterfo...

Walter Tevis - The Queen´s gambit

Hvem kunne have forestillet sig at en bog om skak, kunne være så underholdende og spændende at læse. "It´s an entire world of just 64 squares. I feel safe in it; I can dominate it. And it´s predictable. So if I get hurt, I only have myself to blame."  Da Elizabeth kaldet Beth bliver forældreløs som 8-årig, sendes hun på børnehjem. Her bliver de små grønne beroligende piller, som hun og de andre børn bliver tildelt, samt de spil skak hun spiller med hjemmets pedel i det skjulte, nogle af de få lyspunkter hun har at se frem til. Pedellen opdager hurtig hendes åbenlyse talent for spillet, men han kan desværre ikke hjælpe hende videre, da børnehjemmet ledelse sætter sig imod.    Det er først da hun bliver adopteret som 10-årig, at hendes karriere som professionel skakspiller rigtig tager fart. Men alt er ikke fryd og gammen. Hendes tidlige erfaringer med beroligende piller og adoptivmoderens misbrug af piller og alkohol har ikke en god indflydelse på Beth.  "She had flir...