Det kan være svært, men med tiden er jeg blevet meget bedre til at lægge en bog væk, når jeg kan mærke, at den slet ikke er noget for mig. Desværre er det tilfældet med denne bog, som jeg ellers har fået anbefalet mange gange og som jeg har læst mange 5-stjernede anmeldelser af. Men den var slet ikke mig!
"Jeg ser mig tilbage.
En skygge nærmer sig hurtigt; afstanden mellem os forsvinder hurtigere end min hjerne kan nå at indstille sig på hvad der sker...Det næste jeg ser, er pistolløbet, ti centimeter fra min næsetip."
Jason Dessen kunne have været noget ved musikken i den videnskabelige verden, men han valgte familien frem for karrieren. Nu underviser han "bare" på et universitet i Chicago i stedet for, at være en feteret og berømt videnskabsmand. En aften bliver han bortført og bliver øjensynligt ført til et parallelunivers, hvor hans liv ser meget anderledes ud og nu starter et hæsblæsende jagt, for at finde ud af, hvad det egentlig er der foregår.
Selv om jeg godt kan lide en velskreven science fiction roman en gang i mellem, så er det bestemt ikke min fortrukne genre. Især science fiction bøger med temaer som tidsrejse, paralleluniverser, ormehuller og deslignende, er slet ikke noget jeg føler mig tiltrukket af. Jeg gider ikke bruge kræfter på, at sætte mig ind i den nogle gange meget indviklede videnskab, det kræver at rejse mellem flerdimensionelle verdener. Jeg synes også at plottet i disse "mand der hopper ind og ud af transformation-/ rejsemaskine"-bøger er meget repetitive i handlingen og forholdsvis nemme at gennemskue, fordi der bliver brugt meget tid på det tekniske i stedet for på selve historiefortællingen.
"Forestil dig at du er en fisk der svømmer i en dam...Forstil dig så at nogen stikker hånden ned og løfter dig op af dammen. Så opdager du at det som du troede var hele verden, kun er et lille vandhul. Du ser andre vandhuller. Træer. Himlen over dig. Det går op for dig at du er en del af en meget større mere mystisk virkelighed end du nogensinde har drømt om."
Ikke fordi jeg på nogen måde havde luret, hvor historien førte hen i dette tilfælde. For jeg var ganske enkelt ikke interesseret. Jeg synes rent ud sagt, at historien var gabende kedelig og det var ikke en bog jeg frivilligt vendte tilbage til, når jeg havde lagt den fra mig. Jeg skulle hver gang tvinge mig selv til at fortsætte med den. Så derfor vurderede jeg, at det var bedst at lægge den fra mig en gang for alle og tage fat i en anden bog i stedet.

Kommentarer
Send en kommentar