Jeg er udlært salgsassistent i en boghandel og som en hver anden bogentusiast, har jeg altid haft en drøm, om at åbne en hyggelig lille boghandel eller bogcafé. Derfor tiltrækker bøger der handler antikvariater og boghandler, selvfølgelig altid min opmærksomhed.
"Men Charlottes mor havde aldrig talt direkte om sin storesøster, Sara, kun nævnt hende i forbifarten. Så vidt Charlotte vidste, havde de to slet ikke haft nogen kontakt i hendes levetid, så derfor var hun blevet gevaldig overrasket over at høre, at hun havde arvet et hus efter sin moster."
Det kommer som noget af en overraskelse for svenske Charlotte, at hun har arvet sin moster Saras boghandel i London. Hun ved intet om bøger og hvordan man driver en boghandel og hun ved endnu mindre om, hvorfor hendes moster Sara og hendes mor Kristina ikke har haft kontakt med hinanden siden de var meget unge. Langsomt udruller der sig en historie om søstre, kærlighed, svig og bedrag og samtidig skal Charlotte også forholde sig til traumatiske oplevelser i sit eget liv.
"Hun vidste ikke, hvor meget Charlotte vidste om Sara og Kristinas forhold, og det gjaldt om at gå stille og roligt frem. Deres familiesituation havde været indviklet, og det, der lå bag konflikten mellem de to søstre, var ikke noget man bare busede ud med."
Det er en sød ide, men desværre er der meget der ikke fungerer for mig. Hele opsætningen med at arve en boghandel af en ukendt moster, er lovende, men så stopper det desværre der. Hovedpersonen Charlotte var skrækkelig. Hun er stiv og akavet og hun forekommer meget naiv og umoden i hendes handlinger. Hun virker bestemt ikke til at være direktør i et succesfuldt kosmetikfirma hjemme i Sverige, når hun vælger at holde vigtige ting skjult for menneskerne omkring hende og lige frem at lyve om boghandlens økonomi over for de ansatte. Lyspunkter i historien var boghandlens personale, den storbagende Martinique og den mopsede Sam. De gav lidt liv og personlighed til historien, men deres historier forsvandt i alt det Charlotte havde kørende.
"Godt. Gå så," siger Sara og åbner døren. Hun har vendt sig væk, og Kristina forlader lejligheden uden et ord. Så snart Kristina er ude i opgangen, lukker Sara døren efter hende og låser den."
Den del der handler om Sara og Kristina foregår i 1980´erne, men desværre synes jeg der manglede flere ting, der kunne give en ide og følelse af den tid. Udover referencer til IRA og konflikten mellem irer og englændere, som var mest fremtrædende fra 1969 og helt frem til 1994, så synes jeg ikke, at der var noget særligt, der kunne slå tidsbilledet fast for læseren. Ud fra teksten kunne det lige så godt foregå i efterkrigstidens London og frem, som i 1980´erne.
Når handlingen foregår i en boghandel, forventer man også som læser, at der kommer nogle litterære referencer. Det var der også lidt af, men det begrænsede sig stort set kun til, at der nævnes titler på kendte klassikere som Stolthed og fordom, Jorden rundt i 80 dage og Greven af Monte Christo, hvilket jeg synes er meget billigt sluppet. Det mest utroværdige for mig var dog alligevel, at Charlotte skal forestille at være totalt ubelæst. Nuvel, det kan godt være hun ikke ved hvem J.K. Rowling er, men det virker ekstremt usandsynligt, at hun aldrig har hørt om Harry Potter. Nej, den køber jeg altså ikke.
Kommentarer
Send en kommentar