Gå videre til hovedindholdet

Henriette Houth - Solen er så rød

Findes der mon en mere deprimerende børnesang end Solen er så rød mor af Carl Nielsen. Min mor undgik altid behændigt at synge den, når min søster og jeg valgte den som godnat sang i De små synger. Jeg kunne ikke forstå hvorfor som barn, men da jeg blev ældre og begyndte at lægge mærke til sangens melankoli og hvad ordene egentlig betød, syntes jeg, at den var enormt skræmmende. Sangens ord og dystre stemning er nærmest essensen af denne roman.

"Hvorfor? Hvordan kom det dertil, at dit liv blev en fælde, en tunnel, et lukket rum, som det for alt i verden gjaldt om at undslippe?"

Bogens hovedperson, som kalder sig selv Tulle, forsøger i kølvandt på sin mors selvmord, at finde svar eller i det mindste at komme til forståelse med både sin mors og fars selvmord. Hendes far nåede hun knapt nok at kende, da han begik selvmord, da hun var 7 år gammel. Men forholdet til moren, bærer præg af et gensidigt afhængighedsforhold, der på mange måder, skader dem begge.

Når jeg læser en roman med en hovedperson, der har samme køn og alder som forfatteren og når historien samtidig har en jeg-fortæller, kan jeg ikke lade være med, at læse det, som om det er en selvbiografisk roman. Jeg ved ikke om det er rigtigt, da jeg ikke kender noget til forfatteren. Men jeg kan ikke se, hvad forfatteren ellers vil med romanen, andet end at fortælle sin egen smertefulde historie. 

"Hvorfor have så travlt  med noget, der alligevel med usvigelig sikkerhed ville ske af sig selv før eller senere?"

Det er en tung og forstemmende bog, som jeg fra det første kapitel ønskede var færdig. Ikke fordi den var dårligt skrevet, snart tværtimod hold forfatteren mig fast med sin fortællerstemme, på trods af min modvilje og mit ønske om at få det overstået, så hurtigt som muligt og blive fri fra historiens klaustrofobiske og snærende bånd. Da jeg kom til sidste kapitel, der er en lang analyse om selvmord og en søgen efter svar på forældrenes selvmord, havde jeg fået mere end nok. Den del føltes ikke som en del af resten af romanen, men snarer som en case fra en psykiatrisk lærebog. 

Romanen er på ingen måde en fornøjelse og jeg kommer aldrig nogensinde til at læse den igen, i hvert fald ikke af min egen frie vilje. Men unægtelig berørte den mig dybt og historien vil være hos mig et godt stykke tid endnu.

4 ud af 5 stjerner



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Jane Austen - Stolthed og fordom

Stolthed og fordom, eller som romanen hedder på engelsk Pride and Prejudice, er min absolut yndlings roman og den bog, som jeg har læst flest gange. Siden jeg var 16-17 år gammel, har jeg genlæst og nu, de senere år, genlyttet bogen flere gange om året. Det er en sikker vinder, hvis jeg ikke kan bestemme mig for, hvad jeg vil læse, eller hvis jeg lige skal have et pusterum, inden jeg kaster mig over noget nyt. Romanen er skrevet af den engelske forfatterinde Jane Austen i 1813. 1800-tallet var en tid, hvor de korrekte omgangsformer og det at bevæge sig i de rigtige sociale cirkler var meget vigtigt, for at sikre familiens position i samfundet. Hverdagen for kvinderne bestod af utallige visitter og baller og deres fremtidsudsigter var afhængig af, at finde en velhavende mand at gifte sig med.  Blot et enkelt fejltrin, kunne betyde socialderoute og udstødelse fra det bedre samfund for hele familien og så var man ilde stedt. Alt dette beskrives levende og med stor sans for det humoris...

Eva Tind - Kvinden der samlede verden

Med denne litterære fantasi bliver endnu en af tidligere tiders glemte forgangskvinder, hentet frem af samfundets glemmekasse og hendes historie og ikke mindst hendes banebrydende og vigtige forskning kommer frem i lyset igen, hvor den hører hjemme. "Jeg arbejder. Jeg er insektforsker, det er mit kald, siger hun - Et kald kan man ikke løbe fra, det bærer man hele livet, om det kommer til udtryk eller ej." Det står ikke skrevet i stjernerne, at den lille Marie, der sammen med sin tvillingesøster Aase kommer til verden i 1907, skal blive den dygtige verdensanerkendte videnskabskvinde, som hun ender med at blive. Barndommen byder på små kår og hårdt fysisk arbejde i markerne på gården, som moderen vælger at drive videre ene kvinder efter skilsmissen fra Maries far.  "Jeg håber virkelig, at du bliver tilfreds med mig - Det ved jeg, jeg vil, svarer han, han ser hende lige i øjnene, hans sjæl rør ved hendes. Han mener det alvorligt. Hendes helt, der står lyslevende foran hende...

Helen Cox - Liget i boghandlen

Kitt Hartley Yorkshire Mysteries #2 Selv om jeg ikke var særlig imponeret af den første bog i serien, synes jeg alligevel den havde et vist potentiale og jeg valgte med det samme, at gå videre til bog nummer to, da jeg allerede havde den gemt på min boghylde på Mofibo. Da lydbogen af den første bog, ikke var en særlig god oplevelse, valgte jeg denne gang at læse bogen på min mobiltelefon. Men desværre levede selve krimien, ikke op til mine forventninger og jeg har derfor valgt, at opgive bogen halvvejs igennem.  Denne anmeldelse indeholder spoilere for bogens handling! Handling: Da Charlotte/ Charley Banks, den ene af de to politikfolk, der hjalp Kitt og hendes veninder med at opklare mordene i den første bog, bliver suspenderet af den nye politiinspektør, i forbindelse med en sag om vold mod en indbrudstyv, er Kitt og veninderne ikke sene til at starte deres egen efterforskning for at hjælpe politikvinden. Mine tanker: I denne bog følger vi som læsere mere Kitts veninde Evie, end ...