I denne bog fortæller den berejste Ib Michael om de syv rejser, der har betydet mest for ham. Rejser, der har lært ham om livet, døden og kærligheden. Fra indianernes Amerika til Polynesien. Fra euforiske bevidsthedsudvidende drikke til en opsigtsvækkende himmelsk begravelse. Det lyder vildt og det er nogle vilde ting, han har kastet sig ud i.
"Der er rejser man aldrig kom hjem fra...man er fortabt i tid og rum, og man er blevet væk for sig selv."
Rejserne er foretaget fra 1964 til 1995 og bærer tydeligt præg, af den tidsperiode de er foretaget i. Der er euforiserende stoffer, fandenivoldsk frelser- og oprørstrang i store mængder. Han brænder for at hjælpe sine indianervenner og involverer sig personligt i, hvad der på forhånd synes, at være en umulig kamp, men han tror på det hele vejen. Han har en umiddelbar og åben indstilling til de folk han møder og synes at være uden forbehold og fordomme. Han engagerer sig i dem og deres liv uanset, hvor fremmede deres kultur og skikke er. Det må være en gave at have det sådan.
"Jeg fortryder ikke mit liv, jeg fortryder ikke min ungdom og mit engagement. Og jeg hylder den ungdom, som har taget kampen op."
Jeg har ikke læst ret mange bøger fra Ib Michaels forfatterskab, men alligevel er hans litterære stemme og skrivestil meget let genkendelig for mig. Han skriver meget malerisk og poetisk. Han nærmest driver historierne ind på læserens nethinde med sit insisterende, rige og kraftfulde sprog. Man kan ikke lade være med at lytte og vil hele tiden høre mere. Det er levende, drabeligt spændende og en smule grænseoverskridende at læse om.

Kommentarer
Send en kommentar