"Videnskaben udvikler sig hele tiden og derfor er det også relevant at blive ved med at tage de gamle fund frem og undersøge dem igen og stille nye spørgsmål."
Bogen er en meget personlig fortælling, der starter med historien om hendes oldemor og oldefar, der emigrerede til Argentina og frem til hendes egen barndom. Her vokser forfatteren så op som 4. generations indvandrer med en form for dobbeltidentitet, hvor hun er født argentiner, men er opvokset med en stærk danskheds følelse.
Hun vælger at studere i Danmark og efter endt studietid, søger og får hun sin første ph.d.-stilling, hvor hun vil forske i, om man kan bruge det der hedder strontiumisotop-metoden i arkæologien, metoden bruges normalt i geologi til at datere en geologisk hændelse. Karin Margarita Frei vil tilpasse den og bruge den til at undersøge tekstiler fra de velbevarede danske moselig. Hun tager udgangspunkt i Egtvedpigen. Metoden kan bruges til at se, hvor i verden et bestemt tekstil er lavet, via et baseline-kort. Senere udvikler hun metoden, så den også kan bruges på hår, negle og tænder og dermed give et endnu mere præcist billede af hvor individet kommer fra.
Det er banebrydende forskning, der får stor opmærksomhed ude i verden. Ikke mindst, da det viser sig at folket i bronzealderen, har været meget mere mobile og har rejst over længere afstande på kortere tid, end man hidtil har forestillet sig. Det er en stor overraskelse, da det viser sig at Egtvedpigen, som vi anser for at være pæredansk, ikke er fra det område vi i dag kender som Danmark. Spørgsmålet, der så dukker op er, hvad det betyder, at hun alligevel har fået en begravelse i en gravhøj efter lokal skik, når hun nu ikke er, hvad man vil betegne som lokal?
"Det kan godt være, at vi ikke har pyramider og imponerende ruiner fra oldtiden, men vi har nogle andre og lige så vigtige ting i form af vores enestående museumssamlinger bestående af blandt andet metaller, keramik, trægenstande, forhistoriske tekstiler og velbevarede individer."
Jeg synes forfatteren sætter forskningen i et fint perspektiv ved at fortælle sin egen personlige historie. Derved bliver det mere relaterbart for læseren. Det giver også et indblik i, hvor hendes interesse for fortiden kommer fra og hvor smart det er at kombinere flere forskningsfelter. Men selv om jeg er meget historie interesseret, så var der lidt for mange fagudtryk og tekniske ting at forholde sig til og jeg kan nu efter endt læsning, kun forstår og ikke mindst husker, en brøkdel af det.
Hvis bogen skal bedømmes ud fra forfatterens åbenlyse forskertalent, glæde og passion omkring emnet, så skal den have alle de stjerner den kan få. Men skal jeg bedømme ud fra hvor tilgængelig den er for almene mennesker som mig selv, så får den knap så mange stjerner.
Kommentarer
Send en kommentar