Klara er KVer, en kunstig ven. En dag kommer Moderen og pigen Josie og køber hende fra butikken, hvor hun sidder og observerer verden omkring sig. I en verden, hvor børn og unge bliver undervist via nettet, skal Klara nu være ven med Josie, så pigen kan lære at omgås andre og for at forberede hende til, når hun bliver voksen og skal ud i verden.
"Jeg indså, at hvis jeg ikke forstod i hvert fald en del af disse gådefulde følelser, så ville jeg, når den tid kom, ikke være så god til at hjælpe mit barn, som jeg burde. Jeg begyndte derfor at holde udkig - med personerne på fortovene, i forbipasserende taxaer, i trængslen ved fodgængerfeltet - efter den form for adfærd, som jeg var nødt til at vide mere om."
Når man skal forklare hvad historien handler om, lyder det meget basalt, men det er det ikke. Som læser ser man verdenen gennem Klaras øjne og oplever den måde hun ser verden på. Hendes opfattelse er meget anderledes end menneskers, ikke bare rent visuelt, men også den måde hun opfatter for eksempel noget så simpelt som solen. Fordi solen giver hende energi, bliver det til en alt overskyggende kraft, nærmest til en gud.
Det store emne i historien er identitet og hvad, der adskiller menneskelig og kunstig intelligens, når maskiner går hen og bliver så avancerede, at de kan lære og drage konklusioner ved at observere verdenen omkring sig. Forfatteren leger også med forskellen mellem ting og individ. Klara er en maskine, men hun er ikke som en støvsuger og hvad er hun så? Hvad skal der ske med en så avanceret maskine, når hendes funktion som kunstig ven er bragt til ende? Med knivskarp pen, viser forfatterens os de dilemmaer der opstår, når vi fremstille maskiner, der kan tænke og føle som os. Hvor går grænsen?
"Undskyld, en kvinde i en blå kjole for overordnede, som jeg anslog til at være seksogfyrre år gammel, stillede sig foran mig, men med ansigtet vendt mod Josie og Cindy, Vi vil gerne vide, om I har tænkt jer at tage den maskine med ind i teateret. Hvis vi har, hvad kommer det så jer ved, spurgte Cindy. Der er rift om billetterne, svarede damen. De skal ikke spildes på maskiner. Hvis I tager den maskine med ind i salen, er vi nødt til at klage."
Jeg lagde ud med at lytte til bogen som lydbog og jeg kunne slet ikke lide oplæseren, hvilket slog mig lidt ud af kurs til at starte med og jeg var ikke så sikker på, at det overhovedet var en bog for mig, selv om jeg med stor fornøjelse læste forfatterens roman Resten af dagen for nogle år siden og jeg var ovenud begejstret for den. Men da jeg gav den en chance mere som E-bog skal jeg da lige love for at forfatterens fortæller- og skrivestil slog benene helt væk under mig. Faktisk så meget, at jeg stærkt overvejer at købe bogen som fysisk bog, selv om jeg holder mine bogkøb på et absolut minimum.
Kommentarer
Send en kommentar