Jeg er født og opvokset på Bornholm, så derfor pirrer alt hvad der har med Solskinsøen selvfølgelig min interesse. Samtidig synes jeg da også, at det er ekstra spændende, at jeg aldrig har hørt det mindste om mordet i Vestermarie.
En nat i 1833 bliver Kirkemølleren Albert Dich i Vestermarie myrdet. Han var på vej til fods til Rønne med en stor sum penge, da han bliver slået ned bagfra med et dræbende slag med en kæp. Der er mange mistænkte, men især skomageren Jørgen Christian kommer i den ærgerrige militærauditørs søgelys og han skyer ingen midler for at få Jørgen Christian til at tilstå.
"Og medens disse Folk således roligt gik til deres Dont, medens Regnen faldt og Blæsten ruskede, skete det, at Kirkemøller blev standset på sin vej til Rønne med et Slag ført bagfra mod hans venstre Tinding, så Hovedskallen sprængtes, og han styrtede uden suk mod Stien, medens Blodet sprøjtede og plettede hans Kæp."
Jeg startede med at lytte lydbogen på Mofibo, men her var der desværre tale om, at oplæseren meget hurtigt dræbte min lyst til at lytte videre og jeg valgte at skifte til den fysiske udgave. Oplæseren havde en utrolig kedelig stemme og læste op uden den mindste smule indlevelse eller begejstring. Desuden irriterede det mig grænseløst som bornholmer, at forlaget har valgt en oplæser, der taler rigsdansk og ikke en person, der kan en smule bornholmsk dialekt eller bare i det mindste ved, hvordan man udtaler bynavnene rigtigt. For eksempelvis har byen Knudsker et stumt d og så videre.
Forfatteren Palle Adam Vilhelm Rosenkrantz, var født baron, men tilhørte desværre ikke den gren af familien, der havde ret til familiens godser. Han voksede op i trange økonomiske kår og efter faderens død, var han og hans søskende ofte adskilt fra moren og de flakkede meget omkring. Han blev uddannet cand.jur. i København og med tiden overretssagfører og herredsfoged. Han betegnes som den første danske forfatter, der etablerede kriminalromanen som selvstændig genre med netop denne historiske roman fra 1902 og den opdigtede krimi Hvad skovsøen gemte, som han udgav det følgende år.
Romanen bygger på rettens originale protokoller og akter, samt på lokale overleveringer. Jeg synes den var meget svær at læse på grund af det gamle sprog og den gamle skrivemåde. Det drillede mig også en hel del, at navneordene var skrevet med stort forbogstav. Jeg kunne ikke vende mig til, at det ikke betød punktum, hvilket havde en stor indflydelse på mit læseflow. Generelt savnede jeg, at sproget ikke var så overklasseagtigt, men måske mere tilpasset, at det skulle forestille, at foregå på landet i 1800-tallets Udkantsdanmark.
"Og vemodig som Blæstens Sus over Træer og stråtækte Hytter lyder Fortællingen, den evig gamle, evig nye om Menneskers Suk og Menneskers Tårer, om uret, der aldrig aflader, sålænge Mand er sat til Dommer over Mand. Lyder som den her er antegnet, om levende Menneskers Skæbner, fortalt med de samme Ord, hvormed den lød hine Dage."
Det er en meget kritisk fremstilling, som tegner et stærkt billede af, at der blev begået et justitsmord mod skomageren Jørgen Christian. Forfatteren sætter mange spørgsmålstegn ved rigtigheden af den måde Jørgen Christian blev behandlet og som direkte førte til, at han begik selvmord. Officielt er mordet aldrig blevet opklaret, men forfatteren kommer med sit bud på, hvem det kunne være. En interessant roman, men jeg synes ikke, at jeg helt køber forfatterens udlægning af, hvem morderen var.
Kommentarer
Send en kommentar