Den anden Bennet søster genfortæller den kendte historie med den anonyme Mary Bennet som hovedperson. Hun er den grimme ælling i en søskendeflok på fem søstre. De to ældste er rene skønheder og de to yngste er ikke helt så kønne, men livlige og lattermilde. Midt i det hele står Mary, som hele hendes liv falder uden for. Hun er en skuffelse for sin mor, hvilket hun får at vide konstant og hun er ganske overset af sin far.
"Det er et trist faktum i livet, at hvis en ung kvinde er uheldig nok at komme til verden i trange kår, bør hun gøre alt, hvad hun kan, for at blive født smuk. At være fattig og smuk er uheldig nok; at være fattig og ordinær er den hårdeste skæbne, man kan tænke."
Den første halvdel af historien er i bund og grund en reel genfortælling af Stolthed og Fordom, men denne gang ser vi alt gennem Marys øjne og får forklaringen på mange af de episoder, der i den kendte roman, sætter hende i et lidet flatterende lys. Jeg synes det var fascinerende at læse, men det irriterede mig lidt, at det var genfortalt næsten ord for ord. Jeg synes godt, der kunne have været mere, der afveg fra det jeg kender fra den oprindelige historie, men nu er det jo ikke alle, der kender den så godt som jeg, så det er forståeligt, at forfatteren gør det på den måde.
"Som hun sad stille i hjørnet, forstod Mary pludselig med smertefuld klarhed, at dette ville være hvordan hun ville bruge resten af sit liv. hendes søstre ville blive gift og hun ville være den eneste datter tilbage derhjemme."
Den anden halvdel af bogen fortæller hvad der sker med Mary efter Stolthed og Fordom slutter. Hvordan hun efter farens død og som ugift ikke har et sikker ståsted i verden. Hvordan hun oplever sine søskendes og Charlotte Lucas meget forskellige ægteskaber og ikke rigtig passer ind noget sted. Jeg kunne rigtig godt lide at forfatteren går ud over den kendte historie og digter sin egen. Jeg synes hun kom med en meget plausibel fortsættelse, som på mange måder hædrer den oprindelige og som giver Mary, den oprejsning hun fortjener.
Det var dog tydeligt for mig, at forfatteren i den del af bogen bevæger sig væk fra datidens tankegang og normer. Hun giver sine personer, bevidst eller ubevidst, mere moderne og nutidige holdninger og bevæggrunde. Hvilket jeg synes var helt fint, hvis det ikke var fordi, den for mig der ved gik hen og blev, som en hvilken som helst nymoderne kærlighedsroman med de evindelige lange indre monologer og hovedpersonens overtænkning af alle situationer, der ikke giver læseren meget plads til selv at tolke på, hvad det hele betyder. Det specielle ved Stolthed og fordom er netop, at man som læser får fortalt historien gennem personernes handlinger og ikke gennem deres tanker.
Det er ikke kun Stolthed og fordom at forfatteren hylder med denne bog. Der er et væld af citater og scener taget direkte fra Jane Austens andre kendte romaner. Jeg er ikke så bekendt med Mansfield Park og Fornuft og følelse, så jeg kunne ikke genkende meget fra de romaner, men jeg fangede da flere steder, der hyldede Emma, Northanger Abbey og Overtalelse.
"Jeg kan til mit forsvar måske sige, at hvis jeg havde elsket dig mindre ville jeg have gjort mere."
Imponerende bedrift fra en nutidig forfatter, som evner at give originalen en ny dimension, men det vil nu stadig være den gamle historie jeg tyer til fremover.
Kommentarer
Send en kommentar