Bogens handling:
Forfatteren David Binder, har haft det store gennembrud med sin første roman, der har ligget i toppen på alle bestsellerlisterne. Nu kæmper han med at skrive den næste bog og får den tanke, at en spøgelseshistorie er et sikkert valg til at gentage succesen. Han har læst om et hjemsøgt landssted et sted i Tennessee, som han føler sig tiltrukket af og han vælger derfor at flytte ind på gården med sin gravide kone og sin datter. Fra familien flytter ind på landsstedet, hører vi som læsere skiftevis om familien oplevelser i huset og de grufulde ting, der gennem tiden er sket på gården.
"For another, the place reminded him somehow of a church or some other sacred spot. A place where something solemn and momentous had happened a long time ago, steeped in a kind of patient waiting for it to happen again."
Mine tanker:
Bogen er udgivet efter forfatterens død og det er måske derfor den indledes med en 12-sider lang fortælling om forfatteren. En, for mig ukendt, Tom Franklin fortæller om, hvordan han lærte William Gay at kende og om, hvad han var for en mand. Måske interessant for nogen, men jeg synes ikke rigtig, at det havde nogen relevans for historien og jeg havde i det hele taget slet ikke havde lyst til, at vide noget om ham. Så fra mit perspektiv, var det helt overflødigt eller afsnittet kunne have været placeret sidst i bogen i stedet.
Der er ingen tvivl om at forfatteren skriver godt og han er god til at bygge en stemning op. Hans personer var meget realistiske og især hovedpersonen David Binder gjorde sig bemærket ved at være dominerende, patroniserende, mandschauvinistisk og egoistisk, hvilket også kendetegnede de andre mænd, der havde boet i huset gennem tiderne, så der var en klar forbindelse mellem den type mænd, der blev tiltrukket af huset.
Selve historien skulle bygge på fortællinger om et rigtig hjemsøgt hus et sted i Amerika. Hvilket kunne gøre den interessant for dem der kender til den fortælling. Men jeg havde det med historien, som jeg har det med amerikanske gyserfilm. Jeg kan ikke lade være med at rulle med øjnene over personernes åbenlyse dumme handlinger. Det skriger til himlen, at det er en dum beslutning, at tage hele familien med til et øde hjemsøgt sted og så håbe, at der kommer en bestseller ud af det. Men selvfølgelig er det lige præcis det, at hovedpersonen gør og fortællingen fortsætter i samme dur. Hvor min hjerne skriger: Løb, alt hvad remmer og tøj kan holde! Vandrer hovedpersonen gladeligt lige ind i den uhyggelige ruin i skoven og bliver der til det næsten er mørkt.
"He was lost in windy darkness, and the atmosphere of the house had changed, become profoundly malefic, as if the air had been charged by the switching on of some enormously evil battery"
Måske er det fordi, at jeg ikke er bekendt med den kulturelle baggrund for den form for fortælling og hvad fortælletraditionen har rødder i, at jeg ikke forstår historiens præmisser. Når det kommer til gysere er jeg nok mere til den klassiske europæiske måde at fortælle spøgelseshistorier og gysere på, som for eksempel Bram Stokers Dracula eller Charles Dickens spøgelseshistorier.
En ting som jeg virkelig ikke havde det godt med under læsningen, var at det spøgelset eller det hjemsøgende væsen fik sine ofre til at begå, var seksuelle overgreb mod små piger og incest. Her knækkede filmen for mig og jeg synes, at det gik hen og blev en dårlig undskyldning eller en dårlig måde at bortforklare sådanne uhyrligheder på. "Han kunne ikke gøre for det, monstret fik ham til det"-agtigt. Hvilket var det eneste jeg synes, der var virkelig ubehageligt at læse om.
Jeg kan se mange er begejstrede for bogen, men den var på ingen måder den optimale gyser for mig.
Kommentarer
Send en kommentar