Helen Cox - Dødbringende besked

Kitt Hartley Yorkshire Mysteries #1

Jeg så denne hygge-kriminalserie anmeldt af Sascha på Instagramkontoen Livet i dukkehuset og jeg synes det lød som en krimiserie for mig. For selv om jeg gang på gang påstår, at jeg ikke læser krimier, så er sandheden nok mere, at jeg bare er meget kræsen med hvilke krimier, jeg gider at  læse.

Handling:

Kitt Hartley er bibliotekar på afdelingen for kvindestudier på Vale universitetsbibliotek i York. Da hendes veninde Evie bliver anklaget for at have dræbt sin ekskæreste Owen og Kitt selv er mistænkt for at være medskyldig, tager hun sagen i egen hånd og starter sin egen efterforskning godt hjulpet på vej af sin assistent Grace og på trods af den tiltrækning hun føler mod, den lidt ældre, men meget sexede kriminalkommissær Halloran.

"Kitt stirrede på Banks. Hun forestillede sig, at de to politifolk havde slået plat eller krone på vej hen til biblioteket om, hvem af dem der skulle spille den flinke og hvem den onde, og Banks havde vist fået plat."

Mine tanker:

Min mening af bogen bliver nok farvet af, at jeg lyttede til bogen som lydbog. Den fungerede ikke særlig godt for mig, da oplæseren er en moden kvinde, der via sin fremstilling får Kitt til at virke som en 60-årig gammel dame, når hun reelt er en 35-årig energisk ung kvinde. Jeg følte at oplæseren trak alt energi og dynamik ud af historien og jeg synes ikke lydbogen gjorde noget godt for historien og jeg var oppe på dobbelthastighed for overhovedet at kunne holde det ud.

Det der tiltalte mig ved serien i første omgang, var det, at Kitt bliver beskrevet som en moderne, stærk, selvstædig kvinde, som har sine meningers mod. En type hovedperson,  som vi har brug for mange flere af, til at repræsentere kvinder ordentlig i litteraturen. Men jeg synes desværre ikke helt, det kom til udtryk gennem hendes handlinger i løbet af bogen. Forfatteren faldt stadig i kvindestereotype huller undervejs, når de andre kvinder i bogen bliver beskrevet.

"Da hun var nået venstre om reolerne på vej hen mod kontoret, lod Kitt sine fingerspidser glide hen over bøgernes rygge. Hun forsøgte af al kraft at udtænke en liste med folk, der kunne havde et plausibelt motiv for at ønske Owen død." 

Historien var lidt tung i det, da meget af det der sker, bliver fortalt gennem direkte samtaler mellem personerne  og bogen havde samtidig en del indre monologer fra hovedpersonens side og det er nok de fortællermåder, som jeg er allermindst fan af, fordi det mange gange trækker det der egentlig bare skulle være et kort øjeblik, ud i det uendelig med lange tankestrømme.

Krimidelen var okay, men heller ikke særlig imponerende. Kitts opklaringsarbejde og hendes samarbejde med politiet var klodset, amatøragtig, uinteressant og totalt urealistisk. Men på trods af, at jeg ikke lyder alt for begejstret og synes bogen havde nogle store  begyndervanskeligheder, så er det en interessant begyndelse på en lovende ny serie og jeg kunne virkelig godt lide Kitt som hovedperson og håber forfatteren får mere styr på sin historie og udvikler hoved- og bipersoner mere i den næste bog. Derfor har jeg allerede besluttet mig for at give bog nummer to i serien, Liget i boghandlen, en chance.

2 ud af 5 stjerner