Gå videre til hovedindholdet

Beth O´Leary - Lejlighed til deling

Tiffy har lige forladt sin kæreste og står akut og mangler et sted at bo og Leon har hårdt brug for lidt ekstra penge. Så da Tiffy arbejder om dagen og Leon om natten, ja så virker det som en god ide, at dele lejlighed og seng. 

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg efterhånden har lyttet til denne søde lille historie. Når jeg ikke lige ved, hvad jeg skal lytte til eller ikke har lyst til, at kaste mig ud i noget nyt, har jeg nogle bestemte bøger jeg vender tilbage til igen og igen. Dette er en af dem.

Selv om historien ikke er perfekt og selv om den nok kritisk set, er lidt for tænkt og fjollet, så er der bare noget ved den, som jeg godt kan lide. Hovedpersonerne er ekstremt likeable og det er en anderledes nytænkt "meet cute"-romance. 

Historien fortælles skiftevis af Tiffy og Leon. Nogle gange kan den form for fortællermåde være lidt uheldig, hvis man ikke kan skelne de to fortællerstemmer fra hinanden. Men her fungerer det rigtig fint. Det er tydeligt at se, hvem man nu følger, for de har begge meget forskellige måder at udtrykke sig på og deres personligheder kommer tydeligt frem. 

Jeg kan rigtig godt lide, at begge hovedpersoner har deres egne liv og at de ikke bare smider det hele, fordi en potentiel kæreste er i farvandet. Det er ikke bare sukkersød kærlighed ved første blik og bum, så er alle problemer løst. De bevæger sig stille og roligt fra fremmede, til venner til noget mere og de må hver for sig uafhængigt af den anden, forholde sig til og løse deres egne problemer. Det var dejlig forfriskende. 

Det er svært at bedømme bøger som denne. Det er ikke en velskreven kærlighedsroman på Jane Austen eller Elizabeth Gaskell niveau med klassiker potentiale og det er langt fra at være  raketvidenskab, men det kan nu være dejligt med sådan et kærligt og livsbekræftende pust engang i mellem, hvor man ikke behøver at tænke alt for meget. 

3 ud af 5 stjerner


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helen Cox - Liget i boghandlen

Kitt Hartley Yorkshire Mysteries #2 Selv om jeg ikke var særlig imponeret af den første bog i serien, synes jeg alligevel den havde et vist potentiale og jeg valgte med det samme, at gå videre til bog nummer to, da jeg allerede havde den gemt på min boghylde på Mofibo. Da lydbogen af den første bog, ikke var en særlig god oplevelse, valgte jeg denne gang at læse bogen på min mobiltelefon. Men desværre levede selve krimien, ikke op til mine forventninger og jeg har derfor valgt, at opgive bogen halvvejs igennem.  Denne anmeldelse indeholder spoilere for bogens handling! Handling: Da Charlotte/ Charley Banks, den ene af de to politikfolk, der hjalp Kitt og hendes veninder med at opklare mordene i den første bog, bliver suspenderet af den nye politiinspektør, i forbindelse med en sag om vold mod en indbrudstyv, er Kitt og veninderne ikke sene til at starte deres egen efterforskning for at hjælpe politikvinden. Mine tanker: I denne bog følger vi som læsere mere Kitts veninde Evie, end ...

Anna Grue - Mysteriet i Genbrugsen

Anne-Maj Mortensen #1 Det er den første bog i en serie af, som forfatteren selv kalder dem, "hyggekrimier". En serie der tydeligvis er inspireret af  de store klassiske engelske krimier som Sherlock Holmes og Miss Marple, men det hele er dog mere jordnært og finder sted i noget så provinsielt som Nykøbing Sjælland.  "...voksne mennesker, som ikke gider lave deres mad selv, skulle faktisk fratages retten til at kalde sig voksen. eller i hvert fald til at få børn." Efterlønneren Anne-Maj, der overøser sine kære med kærlighed i form af udsøgte måltider, får en helt klar fornemmelse af, at der er noget galt, da flere personer i den genbrugsbutik, hvor hun arbejder som frivillig, begynder at dø som fluer. Godt nok er de fleste af dem oppe i årene, men fornemmelsen af, at der er noget galt, kan ikke helt slippe hende. Stærkt opfordret af datteren Iben og barnebarnet Didi og på trods af, at politiet flere gange beder hende om at holde sig væk, går hun i gang med at efterfo...

Walter Tevis - The Queen´s gambit

Hvem kunne have forestillet sig at en bog om skak, kunne være så underholdende og spændende at læse. "It´s an entire world of just 64 squares. I feel safe in it; I can dominate it. And it´s predictable. So if I get hurt, I only have myself to blame."  Da Elizabeth kaldet Beth bliver forældreløs som 8-årig, sendes hun på børnehjem. Her bliver de små grønne beroligende piller, som hun og de andre børn bliver tildelt, samt de spil skak hun spiller med hjemmets pedel i det skjulte, nogle af de få lyspunkter hun har at se frem til. Pedellen opdager hurtig hendes åbenlyse talent for spillet, men han kan desværre ikke hjælpe hende videre, da børnehjemmet ledelse sætter sig imod.    Det er først da hun bliver adopteret som 10-årig, at hendes karriere som professionel skakspiller rigtig tager fart. Men alt er ikke fryd og gammen. Hendes tidlige erfaringer med beroligende piller og adoptivmoderens misbrug af piller og alkohol har ikke en god indflydelse på Beth.  "She had flir...