Gå videre til hovedindholdet

Johannes Langkilde - Min fætter er høvding i Samoa

 En opdagelsesrejse.


Fra midten af 1800-tallet og frem til 1920´erne udvandrede godt 300.000 danskere. De fleste af dem, til det vi i dag kender som USA, men en lille del af dem fandt ikke lykken og drømmen om et bedre liv i mulighedernes land og de søgte derfor videre ud i verden. En af dem var Hans Alfred Langkilde, som endte på Samoa. Her giftede hans sig med en høvdingedatter og det blev begyndelsen til en stor Langkilde-slægt på disse eksotiske øer på den anden side af kloden.

Selv om det er en meget personlig fortælling, så forstår forfatteren at trække historien ud over sin egen næsetip og gøre den interessant for alle. Hans baggrund som journalist fornægter sig ikke og der bliver gået saligt og faktuelt til formidlingen. Hans Alfreds baggrundshistorie favner bredt og giver et grundigt indblik i Danmarkshistorien i midten og slutningen af 1800-tallet. På den måde får vi som læsere, historien holdt ud i det store historiske perspektiv. 

Men samtidig er det en meget personlig fortælling, om den fantastiske modtagelse og det meget stærke familiebånd, der møder forfatteren, hans kone og deres to børn, da de endelig kommer afsted på deres opdagelsesrejse ud i familien Langkildes eksotiske aner. Man kan mærke, at det er meget vigtigt for forfatteren, at det hele fortælles med en enorm respekt for de enkelte personer og den gren af familien de møder på Samoaøerne. 

Jeg lyttede lydbogen på Mofibo og der var indlagt er par lydoptagelser med meget smuk sang og da man på Mofibo har mulighed for at skifte til e-bogen, fik jeg også de fine fotos med. Så på den måde, synes jeg, at jeg fik hele pakken med i både lyd og billeder. En underholdende og på mange måder en meget intim oplevelse. Jeg synes, at jeg kom meget tæt på og jeg var op til flere gange, meget rørt på deres vegne. Det er en eventyrlig og hyggelig fortælling om, hvordan én mands rejse ud i verden i 1800-tallet, kan række udover store afstande og mange generationer. 

3 ud af 5 stjerner




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helen Cox - Liget i boghandlen

Kitt Hartley Yorkshire Mysteries #2 Selv om jeg ikke var særlig imponeret af den første bog i serien, synes jeg alligevel den havde et vist potentiale og jeg valgte med det samme, at gå videre til bog nummer to, da jeg allerede havde den gemt på min boghylde på Mofibo. Da lydbogen af den første bog, ikke var en særlig god oplevelse, valgte jeg denne gang at læse bogen på min mobiltelefon. Men desværre levede selve krimien, ikke op til mine forventninger og jeg har derfor valgt, at opgive bogen halvvejs igennem.  Denne anmeldelse indeholder spoilere for bogens handling! Handling: Da Charlotte/ Charley Banks, den ene af de to politikfolk, der hjalp Kitt og hendes veninder med at opklare mordene i den første bog, bliver suspenderet af den nye politiinspektør, i forbindelse med en sag om vold mod en indbrudstyv, er Kitt og veninderne ikke sene til at starte deres egen efterforskning for at hjælpe politikvinden. Mine tanker: I denne bog følger vi som læsere mere Kitts veninde Evie, end ...

Anna Grue - Mysteriet i Genbrugsen

Anne-Maj Mortensen #1 Det er den første bog i en serie af, som forfatteren selv kalder dem, "hyggekrimier". En serie der tydeligvis er inspireret af  de store klassiske engelske krimier som Sherlock Holmes og Miss Marple, men det hele er dog mere jordnært og finder sted i noget så provinsielt som Nykøbing Sjælland.  "...voksne mennesker, som ikke gider lave deres mad selv, skulle faktisk fratages retten til at kalde sig voksen. eller i hvert fald til at få børn." Efterlønneren Anne-Maj, der overøser sine kære med kærlighed i form af udsøgte måltider, får en helt klar fornemmelse af, at der er noget galt, da flere personer i den genbrugsbutik, hvor hun arbejder som frivillig, begynder at dø som fluer. Godt nok er de fleste af dem oppe i årene, men fornemmelsen af, at der er noget galt, kan ikke helt slippe hende. Stærkt opfordret af datteren Iben og barnebarnet Didi og på trods af, at politiet flere gange beder hende om at holde sig væk, går hun i gang med at efterfo...

Walter Tevis - The Queen´s gambit

Hvem kunne have forestillet sig at en bog om skak, kunne være så underholdende og spændende at læse. "It´s an entire world of just 64 squares. I feel safe in it; I can dominate it. And it´s predictable. So if I get hurt, I only have myself to blame."  Da Elizabeth kaldet Beth bliver forældreløs som 8-årig, sendes hun på børnehjem. Her bliver de små grønne beroligende piller, som hun og de andre børn bliver tildelt, samt de spil skak hun spiller med hjemmets pedel i det skjulte, nogle af de få lyspunkter hun har at se frem til. Pedellen opdager hurtig hendes åbenlyse talent for spillet, men han kan desværre ikke hjælpe hende videre, da børnehjemmet ledelse sætter sig imod.    Det er først da hun bliver adopteret som 10-årig, at hendes karriere som professionel skakspiller rigtig tager fart. Men alt er ikke fryd og gammen. Hendes tidlige erfaringer med beroligende piller og adoptivmoderens misbrug af piller og alkohol har ikke en god indflydelse på Beth.  "She had flir...