Gå videre til hovedindholdet

Scott Lynch - Red Seas under Red Skies

Gentlemen Bastards #2

Sikke en fortsættelse! Det fantastiske og nervepirrende eventyr fortsætter med Locke Lamora i spidsen og hans trofaste følgesvend Jean, som  hårdslående sidekick.

Denne gang har vores helte igen fået sig viklet ind i et omfattende fupnummer, der i denne omgang, tvinger dem til at tage til søs, hvor de havner på en sørøverskude. Indsatserne er høje og det kommer til at koste dem begge blod, sved og tårer at gennemføre planen. Livet er hårdt, de færdes i barske kredse og de får ikke noget forærende.

 Det er samme høje tempo og samme intense spænding, der bliver disket op med her i efterfølgeren. Historien hopper stadig frem og tilbage mellem Locke og Jeans barndom i Camorrs underverden, hvor de bliver oplært som lommetyve og fidusmagere og nutiden, hvor de til fulde får brug for deres indlærte og medfødte færdigheder ud i bedrageriets kunst.

Selv om plottet til tider godt kan være noget indviklet og selv om det historien slår nogle ordentlige svinkeærinder en gang i mellem, så er det intet problem at følge med i udviklingen og det hele giver perfekt mening. Forfatteren forstår at skrive en ny og spændende historie i en genkendelig verden, samtidig med at han udvider den og lader sine personer vokse med. 

Jeg glæder mig til at læse videre i serien, det kan kun blive godt. Jeg er i hvert fald ovenud begejstret!

5 ud af 5 stjerner


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helen Cox - Liget i boghandlen

Kitt Hartley Yorkshire Mysteries #2 Selv om jeg ikke var særlig imponeret af den første bog i serien, synes jeg alligevel den havde et vist potentiale og jeg valgte med det samme, at gå videre til bog nummer to, da jeg allerede havde den gemt på min boghylde på Mofibo. Da lydbogen af den første bog, ikke var en særlig god oplevelse, valgte jeg denne gang at læse bogen på min mobiltelefon. Men desværre levede selve krimien, ikke op til mine forventninger og jeg har derfor valgt, at opgive bogen halvvejs igennem.  Denne anmeldelse indeholder spoilere for bogens handling! Handling: Da Charlotte/ Charley Banks, den ene af de to politikfolk, der hjalp Kitt og hendes veninder med at opklare mordene i den første bog, bliver suspenderet af den nye politiinspektør, i forbindelse med en sag om vold mod en indbrudstyv, er Kitt og veninderne ikke sene til at starte deres egen efterforskning for at hjælpe politikvinden. Mine tanker: I denne bog følger vi som læsere mere Kitts veninde Evie, end ...

Anna Grue - Mysteriet i Genbrugsen

Anne-Maj Mortensen #1 Det er den første bog i en serie af, som forfatteren selv kalder dem, "hyggekrimier". En serie der tydeligvis er inspireret af  de store klassiske engelske krimier som Sherlock Holmes og Miss Marple, men det hele er dog mere jordnært og finder sted i noget så provinsielt som Nykøbing Sjælland.  "...voksne mennesker, som ikke gider lave deres mad selv, skulle faktisk fratages retten til at kalde sig voksen. eller i hvert fald til at få børn." Efterlønneren Anne-Maj, der overøser sine kære med kærlighed i form af udsøgte måltider, får en helt klar fornemmelse af, at der er noget galt, da flere personer i den genbrugsbutik, hvor hun arbejder som frivillig, begynder at dø som fluer. Godt nok er de fleste af dem oppe i årene, men fornemmelsen af, at der er noget galt, kan ikke helt slippe hende. Stærkt opfordret af datteren Iben og barnebarnet Didi og på trods af, at politiet flere gange beder hende om at holde sig væk, går hun i gang med at efterfo...

Walter Tevis - The Queen´s gambit

Hvem kunne have forestillet sig at en bog om skak, kunne være så underholdende og spændende at læse. "It´s an entire world of just 64 squares. I feel safe in it; I can dominate it. And it´s predictable. So if I get hurt, I only have myself to blame."  Da Elizabeth kaldet Beth bliver forældreløs som 8-årig, sendes hun på børnehjem. Her bliver de små grønne beroligende piller, som hun og de andre børn bliver tildelt, samt de spil skak hun spiller med hjemmets pedel i det skjulte, nogle af de få lyspunkter hun har at se frem til. Pedellen opdager hurtig hendes åbenlyse talent for spillet, men han kan desværre ikke hjælpe hende videre, da børnehjemmet ledelse sætter sig imod.    Det er først da hun bliver adopteret som 10-årig, at hendes karriere som professionel skakspiller rigtig tager fart. Men alt er ikke fryd og gammen. Hendes tidlige erfaringer med beroligende piller og adoptivmoderens misbrug af piller og alkohol har ikke en god indflydelse på Beth.  "She had flir...