Gå videre til hovedindholdet

Tore Teglbjerg - Hvaler på landevejen

500 års dansk hvalhistorie fortalt gennem hvalforevisninger og hvaludstillinger.


Selv om jeg aldrig har interesseret mig specielt meget for hvaler og andre havdyrearter, så var jeg øjeblikkeligt fanget ind, da jeg så titlen på denne bog og det var den, der efter 2 år med manglende læselyst, fik mig op på læsehesten igen.

Det er en meget nørdet bog, der nok ikke er for alle. Men jeg elsker at lære nyt og udfordre mig selv. Selv om indholdet måske ikke var det nemmeste at tilgå og det blev en anelse langtrukkent med alle de strandinger i kronologisk orden, så synes jeg, at det var spændende at læse om, hvordan vores syn på hvalerne har ændret sig gennem tiden. Fra at være sagnomspundne søuhyre, der sank skibe og druknede søfolk med vilje. Til at blive anerkendte, som bevidste væsner med højere form for intelligens og evnen til at kommunikere med artsfæller.

Bogen kommer vidt omkring og bevæger sig både historisk, geografisk og politisk rundt om hvalerne. Forfatteren fortæller om hvalfangstens lidet gloværdige historie, om overfangst og de store hvalfangstnationers omgåelse af fredninger og fangstforbud. Han gennemgår alle dokumenterede strandinger ved de danske kyster og det kan godt være hård kost, at læse hvordan de uerfarne findere af hvalerne, i mange tilfælde endte med at torturere de stakkels dyr i flere timer, fordi de ikke vidste hvordan de mest effektivt skulle aflive dem. 

Vi kommer som læsere med til profitmagernes til tider meget uetiske hvalforvisninger og hvaludstillinger og hører om de meste kendte udstillede hvaler gennem tiden. De blev fragtet rundt i Danmark, Europa og sågar USA, i mere eller mindre vellykket konserveret tilstand. Det er ikke svært at forstille sig stanken en varm julidag, af det store havdyr, der har været død i flere måneder. Fy for pyffer! Udstillingerne havde til at starte med et bibelsk motiv, med henvisning til Jonas, der blev slugt af hvalen, men senere tog udstillingerne en mere videnskabelig retning.

Det er en bog med gods i og ikke kun i forhold til indholdet, som man slet ikke er i tvivl om er grundigt gennemarbejdet og veldokumenteret. Men også selve bogen er med sine tæt på 700 sider i meget kraftig papirkvalitet, noget af en vægtklods, så det er med at finde en god stilling at sidde i. Det hele emmer af kvalitet og entusiasme omkring emnet. Jeg synes, det var spændende læsning og der var masser af stof til eftertanke, men det var meget intensiv læsning og den er nok mere informativ end den er underholdende.

4 ud af 5 stjerner


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Jane Austen - Stolthed og fordom

Stolthed og fordom, eller som romanen hedder på engelsk Pride and Prejudice, er min absolut yndlings roman og den bog, som jeg har læst flest gange. Siden jeg var 16-17 år gammel, har jeg genlæst og nu, de senere år, genlyttet bogen flere gange om året. Det er en sikker vinder, hvis jeg ikke kan bestemme mig for, hvad jeg vil læse, eller hvis jeg lige skal have et pusterum, inden jeg kaster mig over noget nyt. Romanen er skrevet af den engelske forfatterinde Jane Austen i 1813. 1800-tallet var en tid, hvor de korrekte omgangsformer og det at bevæge sig i de rigtige sociale cirkler var meget vigtigt, for at sikre familiens position i samfundet. Hverdagen for kvinderne bestod af utallige visitter og baller og deres fremtidsudsigter var afhængig af, at finde en velhavende mand at gifte sig med.  Blot et enkelt fejltrin, kunne betyde socialderoute og udstødelse fra det bedre samfund for hele familien og så var man ilde stedt. Alt dette beskrives levende og med stor sans for det humoris...

Agatha Christie - Midwinter murder

Fireside Mysteries from the Queen of Crime Denne smukke samling indeholder forskellige kriminoveller, der alle har været publiceret i forskellige aviser og ugeblade, nogle gange under andre navne. Alle novellerne foregår om vinteren og det var superhyggelig læsning. Samlingen indeholder hele fire Hercule Poirot historier ( han er min helt klare favorit detektiv) en enkelt Miss Marple historie og en del andre historier med mere ukendte hovedpersoner. "Mademoiselle," I said, "it is sometimes difficult for a dog to find a scent, but once he has found it, nothing on earth will make him leave it! That is if he is a good dog! I, mademoiselle, I, Hercule Poirot, am a very good dog." Alle novellerne var gode, med forfatterens meget genkendelige fortællerteknik, men med de sidste tre noveller sat op i mod hinanden, synes jeg rigtig, at forfatterens store talent, kreativitet og enorme rækkevidde kom til udtryk.  "Sanders was hanged" said Miss Marple crisply. "A...

Eva Tind - Kvinden der samlede verden

Med denne litterære fantasi bliver endnu en af tidligere tiders glemte forgangskvinder, hentet frem af samfundets glemmekasse og hendes historie og ikke mindst hendes banebrydende og vigtige forskning kommer frem i lyset igen, hvor den hører hjemme. "Jeg arbejder. Jeg er insektforsker, det er mit kald, siger hun - Et kald kan man ikke løbe fra, det bærer man hele livet, om det kommer til udtryk eller ej." Det står ikke skrevet i stjernerne, at den lille Marie, der sammen med sin tvillingesøster Aase kommer til verden i 1907, skal blive den dygtige verdensanerkendte videnskabskvinde, som hun ender med at blive. Barndommen byder på små kår og hårdt fysisk arbejde i markerne på gården, som moderen vælger at drive videre ene kvinder efter skilsmissen fra Maries far.  "Jeg håber virkelig, at du bliver tilfreds med mig - Det ved jeg, jeg vil, svarer han, han ser hende lige i øjnene, hans sjæl rør ved hendes. Han mener det alvorligt. Hendes helt, der står lyslevende foran hende...