Moira Young - Rebel Heart

Dust Lands#2

Det er med noget blandede følelser jeg lægger denne anden bog i Dust Lands-serien fra mig. Serien foregår i et fremtidigt dystopisk USA og jeg kan egentlig godt lide ideen med bogen, men jeg synes stadig, der er noget ved historien og fortællerstilen, der er lidt ved siden af. 

"Long before you was born, Saba, a train of events was set in motion.

You mean fate. I don´t belive in it.

Not fate. Destiny. Fer you, all roads leads to the same place"

Selv om Sabas tvillingebror Lugh er reddet og de gamle magthavere er styrtet, betyder det på ingen måde, at alt er fryd og gammen. Et nyt Tonton-styre arbejder på at skabe et New Eden. Dette Nye Paradis har kun plads til raske unge mennesker og de har intet tilovers for de ældre og de svagelige. Saba er hårdt medtaget efter de tidliger voldsomme og voldelige begivenheder. De døde hiver og slider i hende og nedbryder hendes psyke, så er hun er ved at knække og hvor er Jack? Manden som hun lader til at være bundet til gennem hjertestenen.

Problemet med bogen er, at jeg ikke kan finde ud af hvad det er forfatteren vil med den. I den første bog Blood Red Road, var der en mission, en mening og et mål med rejsen og den var fyldt med nervepirrende begivenheder, der gav fremdrift i historien. I Rebel Heart har forfatteren valgt at fokusere på hovedpersonens psyke, på relationerne og dramaerne mellem de forskellige personer i gruppen, hun omgiver sig med. Tilsat lidt spirituelle ritualer a la Nordamerikas oprindelige befolkning, plus fanatiske og kultagtige nysamfund. Men der er ikke noget overordnet mål. Det hele bliver diffust og der er intet der driver historien frem og giver mig som læser lyst til at læse videre. Derfor blev det svært for mig, at holde interessen i historien gående. 

" And there as the new day dawned, I had the vision. It radiated through my body, just as you´ve seen today. Mother Earth revealed to me, through me, the unimaginable glories af our world as it used to be...and she revealed to me my desitny. You are the Pathfinder. I have chosen you to heal me, starting right here in New Eden."

Der er forsvindende lidt af det man på engelsk kalder worldbuilding, altså beskrivelser og forklaringer på, hvordan denne dystopiske verden rent faktisk er bygget op. Monstre, venner og fjender, synes, at dukke op efterhånden som historien har brug for det og ikke fordi de er en logisk del af verdenen.  Det specielle sprog forfatteren har valgt at give personerne, kan jeg på nuværende tidspunkt ikke rigtig se noget formål med og det  går mere hen og blev et irritationsmoment end noget andet. 

Historien følger kun Sabas perspektiv og derfor ser vi også kun de andre personer gennem hendes øjne og hverken de eller hun er særlig tiltalende personer. De er alle dybt traumatiserede og ødelagt, hvilket både er enerverende, men også et frisk pust inden for Young Adult-genren, hvor hovedpersonerne godt kan komme til at virke som perfekte overmennesker. Her får det dem til at virke mere menneskelige og troværdige. Det kunne jeg til dels godt lide, men jeg kan ikke komme uden om, at det også påvirkede min læsning i negativ retning, når man ikke rigtig har nogen man hepper på. 

"Saba! I´m afeard! Cries Emmi.If you are, you ain´t no sister of mine! I shout. Come at me agin! I ain´t aferad of nuthin! She yells."

Kærlighedstrekanten eller pyramiden om man vil, er noget af det mest interessant og ligner på ingen måde noget jeg har læst om før. Så på det punkt kan historien godt gå hen og overraske. Derfor vil jeg trods alle forbehold fortsætte med den sidste bog, for måske at forstå historien og for at få en afslutningen med.

"My heart breaks. I hear it break. I feel it."

2 ud af 5 stjerner