Gå videre til hovedindholdet

Agatha Christie - The murder at the vicarage

 Miss Marple #1

Temaet i Read Christie 2021-læseudfordringen for juli måned, var "en bog der omhandler en præst" og valget faldt meget oplagt på The Murder at the vicarage, som også er den første bog i Miss Marple-serien. 

"Anyone who murdered Colonel Protheroe, declared the parson, brandishing a carving knife above a joint of roast beef, would be doing the world a large favour!. It was a careless remark for a man of the cloth. And one which was to come back and haunt the clergyman just a few hours later - when the colonel was found shot dead in the clergyman´s study"

Agatha Christie bruger tit forskellige fortællervinkler i sine bøger og i denne bog er fortælleren præsten Leonard Clement, der er bosat i den samme lille søvnige by som Miss Marple. Hun er kendt og berygtet for, at vide hver en detalje om alt hvad der sker i byen. Da den meget upopulære Oberst Protheroe bliver dræbt i præstens eget kontor, kommer Miss Marples skarpe iagttager evner både præsten selv og de professionelle efterforskere til gode.

"There is no detective in England equal to a spinster lady of uncertain age with plenty af time on her hands."

Med denne kriminalroman kommer vi dybt ind i hjertet af den lille landsby St. Mary Mead og dens indbyggere. Ligesom med alle de andre Agatha Christie bøger er historien befolket af et væld af farverige, morsomme og skæve karakterer, som alle synes, at have lejlighed og motiv, til at slå den afskyelige oberst ihjel. 

Jeg synes, at det er genialt af forfatteren, at  præsentere sin hovedperson gennem en anden fortæller, fordi vi som læsere oplever Miss Marple gennem flere forskellige øjne og opfattelser. Blandt andet kan præstens egen kone ikke fordrage Miss Marple til at starte med. Hun synes, den gamle dame er en nævenyttig og snagende gammel sladrekælling og selv om det ændres sig undervejs, så er det en interessant vinkel at få med.

"The young people think the old people are fools - but the old people knows the young people are fools."

Helt sikkert en rigtig god start og en meget opfindsom introduktion til  Miss Marple-figuren og hendes hjemby St. Mary Mead. Stemningen er legende og let. Opklaringen af forbrydelsen tager hele tiden nye drejninger og er helt uforudsigelig. Fortælleren har god humoristisk sans og der er nogle underholdende og komiske optrin med ægteparrets uduelige tjenestepige, som i stor stil bidrager til underholdningen. Man kan aldrig gå galt i byen med en Agatha Christie kriminalroman.

4 ud af 5 stjerner

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helen Cox - Liget i boghandlen

Kitt Hartley Yorkshire Mysteries #2 Selv om jeg ikke var særlig imponeret af den første bog i serien, synes jeg alligevel den havde et vist potentiale og jeg valgte med det samme, at gå videre til bog nummer to, da jeg allerede havde den gemt på min boghylde på Mofibo. Da lydbogen af den første bog, ikke var en særlig god oplevelse, valgte jeg denne gang at læse bogen på min mobiltelefon. Men desværre levede selve krimien, ikke op til mine forventninger og jeg har derfor valgt, at opgive bogen halvvejs igennem.  Denne anmeldelse indeholder spoilere for bogens handling! Handling: Da Charlotte/ Charley Banks, den ene af de to politikfolk, der hjalp Kitt og hendes veninder med at opklare mordene i den første bog, bliver suspenderet af den nye politiinspektør, i forbindelse med en sag om vold mod en indbrudstyv, er Kitt og veninderne ikke sene til at starte deres egen efterforskning for at hjælpe politikvinden. Mine tanker: I denne bog følger vi som læsere mere Kitts veninde Evie, end ...

Anna Grue - Mysteriet i Genbrugsen

Anne-Maj Mortensen #1 Det er den første bog i en serie af, som forfatteren selv kalder dem, "hyggekrimier". En serie der tydeligvis er inspireret af  de store klassiske engelske krimier som Sherlock Holmes og Miss Marple, men det hele er dog mere jordnært og finder sted i noget så provinsielt som Nykøbing Sjælland.  "...voksne mennesker, som ikke gider lave deres mad selv, skulle faktisk fratages retten til at kalde sig voksen. eller i hvert fald til at få børn." Efterlønneren Anne-Maj, der overøser sine kære med kærlighed i form af udsøgte måltider, får en helt klar fornemmelse af, at der er noget galt, da flere personer i den genbrugsbutik, hvor hun arbejder som frivillig, begynder at dø som fluer. Godt nok er de fleste af dem oppe i årene, men fornemmelsen af, at der er noget galt, kan ikke helt slippe hende. Stærkt opfordret af datteren Iben og barnebarnet Didi og på trods af, at politiet flere gange beder hende om at holde sig væk, går hun i gang med at efterfo...

Walter Tevis - The Queen´s gambit

Hvem kunne have forestillet sig at en bog om skak, kunne være så underholdende og spændende at læse. "It´s an entire world of just 64 squares. I feel safe in it; I can dominate it. And it´s predictable. So if I get hurt, I only have myself to blame."  Da Elizabeth kaldet Beth bliver forældreløs som 8-årig, sendes hun på børnehjem. Her bliver de små grønne beroligende piller, som hun og de andre børn bliver tildelt, samt de spil skak hun spiller med hjemmets pedel i det skjulte, nogle af de få lyspunkter hun har at se frem til. Pedellen opdager hurtig hendes åbenlyse talent for spillet, men han kan desværre ikke hjælpe hende videre, da børnehjemmet ledelse sætter sig imod.    Det er først da hun bliver adopteret som 10-årig, at hendes karriere som professionel skakspiller rigtig tager fart. Men alt er ikke fryd og gammen. Hendes tidlige erfaringer med beroligende piller og adoptivmoderens misbrug af piller og alkohol har ikke en god indflydelse på Beth.  "She had flir...