Gå videre til hovedindholdet

Anna Grue - Døden i kurbadet

Anne-Maj Mortensen #2

Bogen er andet bind i forfatterens krimiserie om efterlønsmodtageren Anna-Maj Mortensen og den er super hyggelige. Lige den rette bog til sådan en kølig og regnfuld september weekend.

Efter en knæoperation er Anne-Maj taget på rekreationsophold på Høve Kurbad, da hun ikke kan klare trapperne hjemme i villaen i Nykøbing Sjælland. Hun er ganske langsomt ved at lære de andre kurbadsgæster at kende, da hun meget tragisk finder en af dem druknet i kurbadets mudderbad. Så inden der er gået ret lang tid, er hun igen blandet ind i opklaringen af et, måske flere, mord.

"Da han har lukket døren siger Liselotte. Selv ville jeg selvfølgelig aldrig få den vanvittige idé, at alliere mig med et vidne på den måde, men Anders er overbevist om, at du kan hjælpe os. Han har kun godt, at sige om dig og dine iagttagelses evner."

Hvor den første bog i serien nogle gange kørte ud af nogle usammenhængende sidespor, der trak historien ud og gjorde den en anelse kedelig, så synes jeg forfatteren her i bog nummer to har fået strammet op og holder sig til kernen. Anne-Maj er en fantastisk og også meget atypisk hovedperson for en krimi. Hun er meget menneskelig og nem at relatere til, med hendes lidt vrisne og vrantne personlighed. Hun er heller ikke helt fejlfri, hvilket er rart at opleve i en hovedperson. Vi kan nok alle genkende, det der med at skulle lave nogle bestemte øvelser eller at skulle tabe sig. Inderst inde ved man godt, at det er for ens eget bedste, men det bliver bare ikke rigtig til noget. 

"Følelserne river i hende: Hun er ydmyget af køkkenpersonalet, til grin blandt tjenere og stuepiger, mobbet af den lille gruppe langtidsgæster, pisket rundt af fysioterapeuten, bestjålet af drabsmanden og uretfærdigt behandlet af politiet." 

Forfatteren er knaldgod til at fange mennesketyper og tidsperioder. De forskellige kurgæster præsenterer forskellige typer, som vi alle kan nikke genkendende til. Når Corona-bekymringerne og kontroversielle holdninger også drages ind i historien, gør det krimiserien mere dynamisk, den står ikke bare stille, men bevæger sig gennem tiden. Det samme gælder bipersonerne Iben og Didi, Anne-Majs datter og barnebarn, der sker også en fortløbende udvikling i deres liv,  hvilket lover en fortsat spændende og aktuel serie.

4 ud af 5 stjerner


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Helen Cox - Liget i boghandlen

Kitt Hartley Yorkshire Mysteries #2 Selv om jeg ikke var særlig imponeret af den første bog i serien, synes jeg alligevel den havde et vist potentiale og jeg valgte med det samme, at gå videre til bog nummer to, da jeg allerede havde den gemt på min boghylde på Mofibo. Da lydbogen af den første bog, ikke var en særlig god oplevelse, valgte jeg denne gang at læse bogen på min mobiltelefon. Men desværre levede selve krimien, ikke op til mine forventninger og jeg har derfor valgt, at opgive bogen halvvejs igennem.  Denne anmeldelse indeholder spoilere for bogens handling! Handling: Da Charlotte/ Charley Banks, den ene af de to politikfolk, der hjalp Kitt og hendes veninder med at opklare mordene i den første bog, bliver suspenderet af den nye politiinspektør, i forbindelse med en sag om vold mod en indbrudstyv, er Kitt og veninderne ikke sene til at starte deres egen efterforskning for at hjælpe politikvinden. Mine tanker: I denne bog følger vi som læsere mere Kitts veninde Evie, end ...

Anna Grue - Mysteriet i Genbrugsen

Anne-Maj Mortensen #1 Det er den første bog i en serie af, som forfatteren selv kalder dem, "hyggekrimier". En serie der tydeligvis er inspireret af  de store klassiske engelske krimier som Sherlock Holmes og Miss Marple, men det hele er dog mere jordnært og finder sted i noget så provinsielt som Nykøbing Sjælland.  "...voksne mennesker, som ikke gider lave deres mad selv, skulle faktisk fratages retten til at kalde sig voksen. eller i hvert fald til at få børn." Efterlønneren Anne-Maj, der overøser sine kære med kærlighed i form af udsøgte måltider, får en helt klar fornemmelse af, at der er noget galt, da flere personer i den genbrugsbutik, hvor hun arbejder som frivillig, begynder at dø som fluer. Godt nok er de fleste af dem oppe i årene, men fornemmelsen af, at der er noget galt, kan ikke helt slippe hende. Stærkt opfordret af datteren Iben og barnebarnet Didi og på trods af, at politiet flere gange beder hende om at holde sig væk, går hun i gang med at efterfo...

Walter Tevis - The Queen´s gambit

Hvem kunne have forestillet sig at en bog om skak, kunne være så underholdende og spændende at læse. "It´s an entire world of just 64 squares. I feel safe in it; I can dominate it. And it´s predictable. So if I get hurt, I only have myself to blame."  Da Elizabeth kaldet Beth bliver forældreløs som 8-årig, sendes hun på børnehjem. Her bliver de små grønne beroligende piller, som hun og de andre børn bliver tildelt, samt de spil skak hun spiller med hjemmets pedel i det skjulte, nogle af de få lyspunkter hun har at se frem til. Pedellen opdager hurtig hendes åbenlyse talent for spillet, men han kan desværre ikke hjælpe hende videre, da børnehjemmet ledelse sætter sig imod.    Det er først da hun bliver adopteret som 10-årig, at hendes karriere som professionel skakspiller rigtig tager fart. Men alt er ikke fryd og gammen. Hendes tidlige erfaringer med beroligende piller og adoptivmoderens misbrug af piller og alkohol har ikke en god indflydelse på Beth.  "She had flir...